Med EMAs godkendelse af Oxford-vaccinen fra AstraZeneca, kan EU for alvor sætte fart i coronavaccinationerne – men EMA råder ældre til at tage en anden vaccine, hvis det er muligt. Samtidig er der tvivl om, hvor mange doser AstraZeneca kan ikke levere.
Fredag middag gav EUs lægemiddelagentur, EMA, endelig det blå stempel til Oxford-vaccinen.
Men godkendelsen kom ikke uden malurt i bægeret for det svensk-britiske firma bag, AstraZeneca.
For et citat fra fredagens pressemøde i EMA indrammer, hvor tumultarisk processen omkring den nye coronavaccine er - og rejser en stribe spørgsmål, som eksperter vil have besvaret.
»Vi anbefaler, at ældre får en anden (en anden producent red.) vaccine, hvis den er tilgængelig.«
Afsenderen på udtalelsen er viceformanden i EMA's godkendelsesudvalg, professor Bruno Sepodes og den faldt på et pressemøde fredag, umiddelbart efter, at EMA havde godkendt Oxford vaccinen.
Kommentaren indrammer, hvor kompliceret forløbet omkring den nye vaccine har været - og stadig er.
Et er, at EMA konkluderer, at vaccinen blot yder 60 procents beskyttelse mod coronavirussen, langt under de 95 procents beskyttelse, som vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna yder. Noget andet er, at EMA konkluderer, at man mangler så mange data for, hvordan vaccinen virker på mennesker over 55 år, at man reelt ikke ved, hvor meget beskyttelse den yder.
»Vaccinen ser ud til at have en positiv virkning også på ældre. Den er sikker og vi forventer, at den også virker på folk over 55 år og især de 65-årige, som vi kun har beskeden data om fra forsøgene,« lød det fra Bruno Sepodes.
»Jeg stoler på, at EMA har lavet en grundig gennemgang af de data der ligger bag vaccinen. Jeg forventer, at der er grund til at stole på vaccinen,« siger professor Jens Lundgren fra Rigshospitalet.
Men han advarer om, at der fortsat mangler data for vaccinens effekt.
»Vi har oplevet et testforløb, som flere steder har været udfordrende. Derfor forventer jeg, at EMA fremlægger en selvstændig rapport om, hvilke data dethar set på, og på hvilket grundlag de har truffet deres beslutning,« siger Jens Lundgren.
Og midt i diskussionerne om, hvor effektiv vaccinen er, så er EU og producenten, AstraZeneca, røget ud i et enormt slagsmål om de mængder, der skal leveres i de kommende uger og måneder.
Helt nye oplysninger fra de norske sundhedsmyndigheder viser, at man der forventer, at Norge i februar vil komme op på at modtage 200.000 doser af Oxford vaccinen og siden 200.000 doser per uge i marts. Passer de tal, så vil Danmark fra slutningen af februar og de følgende uger modtage omkring 250.000 doser pr uge.
Dagen, hvor godkendelsen af Oxford-vaccinen fra AstraZeneca kom, var udset til at skulle være en slags festdag for EUs vaccinationsstrategi.
Efter en måned, hvor EUs medlemslande har måttet nøjes med de to hidtil eneste godkendte vacciner, Pfizer/BioNTech og Modernas, var håbet, at Oxford-vaccinen i løbet af få dage kunne ankomme til medlemslandene i stort tal og for alvor sætte skub i vaccinationerne.
EU har option på i alt 400 millioner doser af Oxford-vaccinen. Den er langt billigere i indkøb end vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna, kan transporteres og opbevares ved køleskabstemperatur og kunne samtidig – sådan lød planen – leveres hurtigt og i store mængder, så snart den var godkendt.
Sådan så det ud indtil for en uge siden, hvor det var håbet, at Danmark alene i februar og marts kunne modtage flere end halvanden millioner doser af vaccinen.
Dermed skulle den godkendte vaccine sætte fuld fart i vaccinationsplanerne, så alle danskere som lovet kunne forvente, at have fået tilbudt at blive vaccineret mod corona inden 27. juni 2021.
Men forleden meddelte AstraZeneca til stor overraskelse for EU, at man nu ikke var i stand til at overholde de aftaler om levering af doser, som man havde indgået. Siden har konflikten mellem EU og AstraZeneca udviklet sig til et regulært slagsmål på tværs af landegrænser, som truer med at udvikle sig til en regulær handelskrig mellem EU og Storbritannien.
EU kræver, at AstraZeneca leverer de lovede mængder og om fornødent henter vacciner på selskabets to britiske fabrikker. Det modsætter den britiske regering sig, og nu har EU truet med at standse eksport af vacciner fra EU, herunder Pfizer/BioNTech-vaccinen, som leveres til Storbritannien fra en fabrik i Belgien.
Oxford-vaccinen blev i realiteten udviklet i løbet af en weekend midt i januar 2020.
Siden har Oxford University, hvor udviklingen fandt sted, og AstraZeneca, som har købt retten til at producere og markedsføre vaccinen, arbejdet på at få vaccinen gennem de tre kliniske faser – herunder afprøvningen på titusinder af testpersoner i blandt andet Storbritannien, USA, Brasilien og Sydafrika.
Det har langtfra været noget snorlige forløb. På et tidspunkt kom man til at give flere tusinde testpersoner en halv første dosis af de i alt to, som er nødvendig for at få vaccinen til at virke. Senere har det vist sig, at de, der fik en halv dosis først, faktisk var bedre beskyttet mod corona, end de, der fik to hele doser.
Siden døde en testperson, hvilket stoppede afprøvningen. Det stod dog hurtigt klart, at vedkommende ikke havde fået den britiske vaccine.
Og de seneste måneder har diskussionen været stor omkring vaccinens effektivitet. Dels i forhold til at modvirke corona og dels i forhold til, om vaccinen faktisk virker på ældre. Tyskland besluttede allerede før EU-godkendelsen, at man ikke bør give Oxford-vaccinen til ældre over 65 år.
Opdateret kl. 20.30 fredag med citater fra EMA og professor Jens Lundgren.
