Normalt er der lang snor. Ikke mindst, når det er et af de store eurolande, som snakker for sin syge moster og beder om mere tid til at få styr på underskud og offentlig gæld. Men der er grænser for tålmodigheden.
En af dem blev nået, da EU-Kommissionen tirsdag eftermiddag sendte Italiens generøse budgetplan for de kommende år tilbage over Alperne med krav om at skære den til. En optrapning af nervekrigen mellem Bruxelles og den nye »protestregering« i Rom, der kan få alvorlige konsekvenser for hele eurozonen.
»Det her kan ikke komme bag på nogen. Den italienske regerings budgetforslag udgør en klar og bevidst afvigelse fra de løfter, som Italien tidligere på året har afgivet,« forklarede økonomikommissær Pierre Moscovici, mens hans kollega Valdis Dombrovskis, der bl.a. har ansvar for euroen, mindede om Italiens enorme offentlige gæld på 131 pct. af BNP.
Den måske nok ventede men ikke desto mindre historiske beslutning blev taget, efter at finansminister Giovanni Tria dagen forinden havde affærdiget advarsler mod at lade budgetunderskuddet vokse med 1,4 pct. i forhold til Kommissionens anbefaling.
EU angriber ikke en regering men et folk. Men vi lader os ikke skræmme, og der vil ikke blive skåret så meget som en euro i finansloven.Matteo Salvini, italiensk indenrigsminister.
Tria var ganske vist forfærdelig ked af overskridelsen, bedyrede han i et brev. Men det kunne ikke være anderledes. For italienernes velfærd - i form af regeringens planer om borgerløn, lavere pensionsalder og flad skat - er nu en gang vigtigere end eurosamarbejdets regler.
Hvis Kommissionens veto mod »Folkets finanslov« gjorde indtryk i Rom, lod man sig da heller ikke mærke med noget. Tværtimod lagde regeringens stærke mand, indenrigsminister Matteo Salvini, som sædvanlig ikke retoriske fingre imellem.
»EU angriber ikke en regering men et folk. Men vi lader os ikke skræmme, og der vil ikke blive skåret så meget som en euro i finansloven,« sagde Salvini om beslutningen.
Østrigsk krav om nul tolerance
Om det er rigtigt, vil vise sig i løbet af de kommende tre uger. Det er den frist, som Kommissionen har givet Italien til at skrue et nyt finanslovsforslag sammen, der overholder stabilitetspagten.
Regeringen i Rom vil komme under hårdt pres. Ikke blot fra Bruxelles og andre europæiske hovedstæder såsom Wien, hvor Salvinis i andre sammenhænge gode ven, kansler Sebastian Kurz, fører i kravet om »nul tolerance«.
Også finansmarkederne vil fyre op under de italienske ministertaburetter. I hvert fald tordnede obligationsrenten i vejret, straks Kommissionen beslutning blev kendt, mens børsen i Milano fortsatte sit fald gennem de seneste dage og uger.
I Bruxelles håber man, at det tilsammen vil blødgøre protestpartierne bag den italienske regering, inden det bliver nødvendigt at true med bøder eller andre former for sanktioner.
Presset virker imidlertid begge veje, påpeger politiske iagttagere i Rom.
Løber den italienske obligationsrente løbsk, vil smittefaren være overhængende med risiko for at udløse en ny gældskrise blandt euroens svageste medlemmer, der ellers netop synes at være kommet på fode igen.
De kommende uger kan blive turbolente, og ikke nødvendigvis kun for Italien men i hele eurozonen.
Martin Tønner er Berlingske korrespondent i Sydeuropa.