Et to sekunder langt klip har skabt politisk stormvejr om Ursula von der Leyen – og på ny sået tvivl om hendes dømmekraft

Kan formanden for Europa-Kommissionen tillade sig at optræde i en kampagnevideo for et nationalt parti? Spørgsmålet runger, efter at Ursula von der Leyen har medvirket i en kampagnevideo fra det konservative kroatiske regeringsparti, HDZ. Svaret synes at være nej, og et andet spørgsmål trænger sig i stedet på: Er den tyske kommissionsformand politisk tonedøv?

Ursula von der Leyen er på ny kommet i modvind, efter at hun har medvirket i en kampagnevideo for det kroatiske regeringsparti, HDZ. John Thys/Zuma/Ritzau Scanpix

Det er et af den slags arrangementer, man kalder namedropping.

En række velklingende navne fra europæisk toppolitik optrådte i weekenden i en kort kampagnevideo for det kroatiske parti HDZ, hvor de hver især nøjedes med at fremsige det kroatiske regeringsparti valgslogan: