BERLINGSKE I MOLDOVA: USAs udenrigsminister og den danske statsminister lover begge støtte til Moldova og hylder det fattige land for håndteringen af de tusinder af flygtninge fra Ukraine. Det bliver dog ikke her, at NATO trækker en streg i sandet over for en russisk fremrykning.
Igen og igen advarede USA om en overhængende trussel for en invasion af Ukraine.
Nu fortæller den ene efter den anden i Moldova, at de har pakket deres tasker, fordi de mener, at turen er kommet til dem. Denne gang er det imidlertid den amerikanske regering, der holder igen med advarslerne.
USAs fokus er bemærkelsesværdig. Det lille, fattige land er ikke medlem af EU. Moldova er heller ikke medlem af NATO.
Som den amerikanske udenrigsminister stod der ved sin pult under et fælles pressemøde med Moldovas præsident var der en aura af parallel virkelighed over besøget, der alle andre steder på hans rejse i Europa ville handle om truslen fra Rusland.
I Moldova talte Antony Blinken i stedet om, at USA de kommende år »vil arbejde meget aktiv« for at styrke Moldovas energiforsyning. Han erklærede, at USA i »høj grad« støtter den officielle ansøgning om at blive optaget i EU, som Moldovas præsident, Maia Sandu, netop har underskrevet.
Men hvad med risikoen for krig? Den overhængende fare for en russisk invasion af Moldova?
Også den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), har tilsyneladende undladt at komme nærmere ind på muligheden af, at NATO kan hjælpe Moldova til at forsvare sig mod en russisk invasion.
Moldovas præsident Sandu udsendte op til weekenden et tweet, hvori hun oplyste, at hun over telefonen havde talt med den danske statsminister. Ifølge præsidenten drejede samtalen sig ikke om krig i Moldova, men om at hjælpe landet til at reducere presset af de mange tusinde flygtninge, der kommer fra krigen i Ukraine.
Moldovas præsident har via et tweet meddelt, at hun har haft en telefonsamtale med Mette Frederiksen.
Flygtningestrømmen er mærkbar. Det bliver der talt om overalt. Der er masser af ukrainske biler, og forsyninger af benzin og andet kommer normalt fra de ukrainske havnebyer tæt på Moldovas grænse. Selvom mange flygtninge straks søger videre tærer det på ressourcerne. Intet land i Europa har forholdsvist åbnet grænsen for flere Ukrainere.
Søndag var vurderingen, at cirka 240.000 de seneste to uger har krydset grænsen til Moldova, der har 2,5 millioner indbyggere.
Moldovas imødekommenhed over for flygtningene er et eksempel for hele verden, lød det fra den amerikanske udenrigsminister under hans stop i Moldova på en europæisk rundrejse til en række lande, der har grænse til Rusland eller Ukraine.
Ansøgningen om at blive medlem af EU virker som et luftigt tema netop nu. Et emne, der i højere grad hører den parallelle virkelighed til.
Det er risikoen for en russisk invasion, der optager mange moldovere. Mange i Moldova er allerede flygtet. Ved grænseovergangene til Rumænien er der lange køer af biler, og langtfra alle biler har ukrainske nummerplader.
I hovedstaden, Chisinau, virker det som om, at alle med mulighed for at komme væk diskuterer på livet løs, hvornår det er det rette øjeblik. Hvornår de skal sætte sig ind i en bil eller en bus og sætte kursen mod følelsen af sikkerhed inden for EUs og NATOs grænser.
Ingen, som Berlingske har talt med i Moldova, forventer, at landet kan yde nogen som helst modstand, såfremt præsident Putin beslutter sig for at sende russiske soldater ind over grænsen fra Ukraine. Ingen siger det modsatte. Der er ingen tegn i gadebilledet på, at der er forberedelser til at kunne sætte sig til modværge.
»Moldova er en meget svag stat. Rusland vil kvæle os i løbet af et par timer,« siger Oazu Nantoi til Berlingske. Han er sikkerhedsekspert og parlamentsmedlem i Moldova for regeringspartiet PAS.
Parlamentarikeren forklarer, at han har været med til drøftelser om, hvordan Moldova skal håndtere det, hvis Rusland lukker for naturgassen. Regeringen har også drøftet, hvad der skal til for at håndtere de mange flygtninge.
»Men jeg har ikke været med til at diskutere, hvordan vi kan kæmpe imod russerne. Det ville være tåbeligt at kæmpe,« siger Nantoi.
Søndag kom udenrigsminister Blinken så på besøg. Repræsentanten for verdens stærkeste militærmagt og i spidsen for NATOs militæralliance, der lover at trække en streg i sandet over for det russiske militær.
Stregen skal bare ikke trækkes i det lille land, der ligger klemt inde mellem NATOs ydergrænse i Rumænien og krigen i Ukraine.
Det gjorde Blinken klart, da en amerikansk journalist på pressemødet spurgte, hvad USA havde kunnet love Moldovas regering i lyset af truslen fra Rusland. Han henviste til USAs sanktioner og bestræbelser på at samle en fælles international reaktion på invasionen i Ukraine.
»Når som helst og hvor som helst den aggression viser sig, vil vi gøre det samme,« erklærede den amerikanske udenrigsminister.
Han forklarede samtidig, at USA meget kraftigt bakker op om Moldovas suverænitet med den centrale tilføjelse, at USA også bakker op om Moldovas »forfatningssikrede neutralitet«.
Inden Blinkens udtalelse sagde sikkerhedseksperten og parlamentsmedlemmet Nantoi til Berlingske, at han ikke tror på, at erklæret neutralitet vil afværge truslen fra Rusland.
»Putin har ikke noget behov for at forholde sig til vores officielle position. Han vil ikke spørge om den, hvis han ønsker at invadere Moldova. Han er gal,« siger Nantoi.
På pressemødet med udenrigsminister Blinken kunne man til tider føle sig hensat til Ukraine inden invasionen. Under besøget i Moldovas hovedstad var der ingen alarmerende advarsler fra USA. Til gengæld nærmer en hær, som allerede er i krig, sig Moldovas grænse.
»Vi holder nøje øje med det,« sagde præsident Sandu om muligheden for en russisk fremrykning gennem Moldovas russiskstøttede udbryderrepublik, Transnistrien.
Præsidenten sagde, at Moldova ikke har registreret tegn på militære omgrupperinger i Transnistrien. Det betyder ikke, at truslen ikke er til stede understregede Moldovas præsident og sagde, at det gør situationen endnu mere følsom, at der »i årtier har har været udstationeret ulovlige soldater« på vores territorium:
»Vi kan ikke føle os sikre i denne region – især ikke efter dette angreb, den krig i Ukraine.«
