En weekend i Brexit-land: Fredag aften meddelte EUs franske chefforhandler, Michel Barnier, at man trods dages intense forhandlinger stadig var låst fast i diskussionen med briterne.
»Vi er blevet enige om at tage en pause i forhandlingerne for at briefe vores overordnede om situationen,« skrev Barnier på Twitter.
De to overordnede, den britiske premierminister, Boris Johnson, og formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, måtte således samle handsken op og gøre status i en telefonsamtale lørdag aften. Var der grund til at fortsætte forhandlingerne?
Ja, det var der, lød det efterfølgende i en fælles meddelelse fra de to, og søndag mødtes Michel Barnier og hans delegation atter med den britiske forhandler David Frost og hans team.
Og den samtale bar frugt, kunne man læse på britiske The Guardians hjemmeside sent søndag aften:
»Gennembrud i fiskeriforhandlingerne,« blev det slået fast. Fiskeri er et af i alt tre områder, som parterne mangler at forhandle på plads.
Og så blev det mandag morgen: Michel Barnier briefede EU-ambassadørerne, og her var beskeden – ifølge Berlingskes oplysninger – noget mere dyster.
Man havde slet ikke diskuteret fisk i løbet af søndag – det var spin og røgslør fra Downing Street 10, lød skudsmålet i Bruxelles. Michel Barniers syn på forhandlingerne var overvejende pessimistisk: Parterne er fortsat ikke nået til enighed på de afgørende områder, som foruden fiskeri drejer sig om konkurrenceregler og den juridiske forvaltning af en eventuel aftale.
Som resultat tog det britiske pund mandag morgen et voldsomt dyk.
Tiden er løbet ud
Der er med andre ord nok at være forvirret over, og selv de mest kyndige EU-iagttagere har i øjeblikket vanskeligt ved at spå i kaffegrumset.
I Bruxelles opfatter man det endnu som et åbent spørgsmål, om Boris Johnson har gjort op med sig selv, om det klogeste vil være at indgå eller aftale eller ej.
Det står dog klart, at tiden er ved at løbe ud.
1. januar forlader briterne formelt det indre marked og toldunionen, og medmindre en handelsaftale er forhandlet på plads inden da, vil Storbritannien af EU blive rangeret som ethvert andet tredjeland med alt, hvad det indebærer af told, tariffer, afgifter og hårde grænser.
En eventuel aftale ventes at fylde omkring 700 sider, og den skal oversættes og godkendes af Europa-Parlamentet – alt sammen tidskrævende strabadser, som fordrer, at en aftale foreligger i løbet af denne uge. Et alternativ – som Danmark tidligere har advokeret for – er, at man teknisk kan lade en aftale træde i kraft midlertidigt, inden den skal godkendes af Europa-Parlamentet.
Konkret ville den løsning tillade parterne at forhandle helt frem til udgangen af december, hvorefter en aftale foreligger. Den skal så – med accept fra medlemslandene og EU-Kommissionen – træde i kraft midlertidigt, inden Europa-Parlamentet så vil skulle godkende den efterfølgende.
Løsningen vil være kontroversiel og forventeligt møde modstand fra Europa-Parlamentet, som vil føle sig tage for givet og kørt ud på et sidespor i processen.
Stats- og regeringscheferne i EU – herunder statsminister Mette Frederiksen (S) – skal torsdag og fredag deltage i et topmøde, der ventes at blive afviklet fysisk. Forventningen er, at EU og Storbritannien vil bruge de kommende dage på at se, om det er muligt at blive en enige om noget inden det. Mandag aften skal Ursula von der Leyen og Boris Johnson på ny diskutere forhandlingerne over et telefonmøde.
Michael Alsen er Berlingskes korrespondent i Bruxelles
