Engelske børn skal undervises i mindfulness

I en stadig mere diffus og støjende verden skal engelske skoleelever nu lære at være til stede og slappe af for at mindske blandt andet angst. 370 engelske skoler sætter nu mindfulness på skoleskemaet i et forsøg, der løber frem til 2021.

I op mod 370 engelske skoler skal eleverne som i denne klasse til at øve sig i at praktisere mindfulness. Det skal være med til at mindske angst, smerter eller kvaler, som mange børn og unge plages af. Fold sammen
Læs mere
Foto: LINDSAY MORRIS

Skoleelever i England lærer allerede matematik, naturhistorie og sprog, men hundredvis af skoler er i færd med at forberede sig på at udvide det traditionelle pensum med et nyt fag: mindfulness.

I op mod 370 engelske skoler skal eleverne til at øve sig i at praktisere mindfulness som led i et studium af, hvordan man forbedrer de unges sundhed, meddelte regeringen i London tidligere på ugen.

Eleverne skal arbejde med mental sundhed og styrketræning for at lære at slappe af. Og de vil blive undervist i åndedrætsøvelser og andre metoder med henblik på at »hjælpe dem med at regulere deres følelser«, som det hedder i regeringens annoncering af programmet.

Hensigten med programmet er at studere, hvilken tilgang der fungerer bedst for børn og unge i en verden under hastig forandring. Ifølge myndighederne er studiet, som skal løbe frem til 2021, et af de største af sin art i verden.

»Som samfund er vi mere åbne om vores mentale tilstand end nogensinde før, men den moderne verden har øget presset på børnene,« sagde undervisningsminister Damian Hinds.

»Børnene vil gradvist blive præsenteret for spørgsmål om den mentale sundhed, velvære og glæde fra den dag, de begynder i skolen,« tilføjede han.

Initiativet kommer, blot måneder efter at en undersøgelse fra sundhedsvæsnet har konstateret, at hvert ottende barn i England mellem fem og 19 år lider af mindst én psykisk lidelse. Undersøgelsen blev offentliggjort i november sidste år, og den viste også en lille stigning i antallet af psykiske lidelser blandt de fem- til 15-årige fra 9,7 procent i 1999 til 11,2 procent i 2017.

Lidelser som angst og depression er de mest almindeligt forekommende, de hjemsøgte hver 12. blandt børn og unge i 2017, og pigerne var overrepræsenteret.

Kritiske parlamentsudvalg

Imran Hussein fra organisationen Action for Children kalder det »en krise i børnenes mentale sundhed«.

»Hver dag møder vi børn og unge, der kæmper for at få styr på, hvordan de skal tilpasse sig en stadig mere kompleks verden. De døjer med ting som stress i skolen, mobberi eller problemer derhjemme, og samtidig bliver de bombarderet af de sociale medier,« skrev han.

Jessica Beighton, professor, University College London

»Det handler ikke kun om at give dem et bedre selvværd på kort sigt. Det handler om at forberede dem bedre på livet.«


»Et tiltag som dette kan bidrage til at mindske angst, smerter eller kvaler, som nogle unge plages af, og det reducerer samtidig deres behov for en mere intens støtte senere.«

To parlamentsudvalg har imidlertid kritiseret de officielle rapporter, programmet tager udgangspunkt i. Beskyldningen lyder, at de søger at håndtere snarere end at forhindre de psykiske problemer. I en rapport fra maj sidste år skrev socialudvalget og udvalget for uddannelse og sundhed, at »regeringens strategi savner ambitioner, og den vil næppe kunne hjælpe flertallet af de unge, som har så desperat behov for hjælp«, mens den omvendt øgede lærernes arbejdsbyrde.

»Forebyggelsesindsatsen synes at være fraværende i forsøget på at yde bedre støtte til børn og unge – ikke mindst i de unge år,« lød kritikken. Udvalgene fandt, at de sociale medier og skolernes system med stressende eksaminer kan have særligt negative virkninger på de unge menneskers psykiske sundhed.

Ikke for skolen ...

Men dr. Jessica Deighton, der er professor i børns mentale sundhed ved University College London, mener, det nye initiativ har et højere formål end blot en hurtig hjælp nu og her.

»Der er en tendens til at tro, at løsningen er en mere tilbundsgående psykisk behandling,« siger hun. »Men vi forsøger blot at reducere stigmatiseringen af psykiske lidelser ved at gøre skolemiljøet mere opmærksomt på den psykiske sundhed.«

Hun fortæller videre, at programmet indeholder en række tiltag såsom at optræne lærerne i at gennemføre rollespil, undervise i afslapningsøvelser og invitere professionelle ind til fællesarrangementer.

»Det handler ikke kun om at give dem et bedre selvværd på kort sigt,« siger dr. Deighton. »Det handler om at forberede dem bedre på livet.«

Oversættelse: Lars Rosenkvist