Det har krævet talrige forgæves forsøg. Men med et helt hold af nyvalgte parlamentsmedlemmer i ryggen fik Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, fredag endelig sit ja til den lovpakke, der vil ende med at sende Storbritannien ud af EU.
Dermed lever Boris Johnson op til sit første og største valgløfte ved det netop overståede parlamentsvalg: at trække Storbritannien ud af EU.
Fredagens afstemning i det britiske parlament blev en nærmest småkedelig affære, hvis man sammenligner med de talrige tidligere forsøg, hvor både den tidligere premierminister Theresa May og Boris Johnson forgæves har forsøgt at få et flertal til at fuldbyrde det britiske folks ønske om at forlade EU.
Stort ja
Men efter Boris Johnsons suveræne valgsejr ved parlamentsvalget 12. december står de konservative tilbage med en majoritet i parlamentet på 80 mandater, og der var derfor ingen tvivl om afstemningsresultatet, der endte med 358 stemmer for Boris Johnsons lovpakke og blot 234 stemmer imod.
Parlamentsmedlemmerne sagde dermed ja til den lovpakke, der muliggør, at Storbritannien kan forlade EU ved udgangen af 2020 – også selv om der ikke er indgået bindende aftaler med EU.
De stemte også ja til, at parlamentsmedlemmerne får indskrænket deres indflydelse på det britiske arbejde med at indgå en aftale med EU. Parlamentet skal fremover ikke nødvendigvis høres, hver gang der skal træffes beslutninger under forhandlingerne med EU.
Forude venter nu en juleferie for de britiske parlamentsmedlemmer, før selve Brexit-beslutningen skal debatteres og efter alt at dømme gennemføres i januar 2020. Efter fredagens ja kan det reelt kun blive en formssag.
Nye hårde forhandlinger
Men fredagens ja til Storbritanniens farvel til EU er ikke det samme, som at alt nu er klappet og klart for landets snarlige retræte fra Bruxelles og Strasbourg.
For selv om landet formelt forlader EU ved udgangen af januar 2020, vil Storbritannien forblive i både EUs indre marked og toldunionen resten af året. Den periode vil være en tidsmæssig bro, som EU og Storbritannien skal bruge til at indgå aftaler om relationen efter årsskiftet 2020/21.
Boris Johnson fik fredag ligeledes skrevet ind i britisk lov, at overgangsperioden ikke kan forlænges ud over 2020.
På den ene side er det en presbold, som landets forhandlere kan bruge over for EU, på den anden side låser det Storbritanniens muligheder for at manøvrere.
For det vurderes som usandsynligt, at EU og Storbritannien er i stand til at forhandle sig til rette om en samlet aftalepakke, som omfatter de fremtidige relationer – fra toldsatser, over adgangen for landenes borgere, til håndteringen af for eksempel patenter og regelsæt, som er så vigtige for virksomhederne i både EU og Storbritannien. Så ingen ved, hvordan man skal kunne lykkes med at nå helt i mål.
Formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, har kaldt Brexit-køreplanen for »ekstremt udfordrende«, hvis Storbritannien og EU skal nå at indgå faste aftaler, blandt andet på det livsvigtige handelsområde. Nu har Boris Johnson i hvert fald mandatet, selv om det næste år nok skal blive udfordrende.
