Billederne fra borgerhuset i den lille by Gangelt på den tysk-hollandske grænse, fortæller historien om et lystigt karneval.

På billederne kan man se de 300 udklædte gæster bænket ved langbordene. Alle er iført sjove hatte og farverigt tøj, og mange har fastelavnsmasker på. Stemningen er i top, og der er rigeligt fadøl i krusene.