Hvad er i virkeligheden Putins plan?
NATO har trukket en streg i sandet ved grænsen til Ukraine. Hertil og ikke længere hedder det. Hvis ikke Rusland ønsker krig med Danmark og resten af forsvarsalliancen.
Der er dog et land, der ligger udsat og forsvarsløst uden beskyttelse fra NATO og udenfor EUs fællesskab.
Hvis det russiske militær rykker ind i det lille Moldova, vil modstanden være ikke eksisterende, siger sikkerhedseksperter i landet. Der vil endda måske være en mindre del af befolkningen, der udtrykker støtte til en russisk besættelse.
Dette ville samtidig være det endegyldige skridt, der viser, at de russiske krigshandlinger ikke er rettet mod et enkelt land. Det russiske styres begrundelser for at invadere Ukraine ser de fleste som et påskud, men fortsætter invasionen ind i Moldova, vil der være vished.
For så handler det ikke længere om, at Ukraine udgør en påstået trussel mod Rusland. Så er der noget andet og større på spil.
Berlingske har spurgt tre personer, som er blandt dem, der kender russerne bedst og er mest udsatte for at blive angrebet efter Ukraine, hvordan de ser på situationen. Sikkerhedseksperten, den tidligere forsvarsminister og forretningsmanden fra det ruslandloyale Transnistrien fortæller her, hvorfor Putins krig er så farlig for Europa.
Viorel Cibotaru: »Rusland vil vende blikket mod Moldova«
Moldova er det oplagte mål for præsident Putin, hvis Rusland vinder krigen i Ukraine. Den russiske præsident vil aldrig tillade, at Moldova nærmer sig Vesten.
Spørgsmålet er kun, om Putin ser behovet for en voldelig militær invasion, eller om han vil forsøge at bruge massivt politisk og økonomisk pres til at opnå landets totale underkastelse af russisk kontrol.
Det vurderer landets tidligere forsvarsminister, Viorel Cibotaru, der regnes for en Moldovas mest fremtrædende sikkerhedsanalytikere.
»Selvfølgelig er Moldova et mål. Når russerne er færdige med Ukraine, forventer vi, at Rusland vil vende blikket mod Moldova. Det kan ske via forskellige scenarier, men vi vil blive udsat for de samme krav, som russerne stiller til Ukraine. Tonefaldet og måden, Rusland vil gøre det på, vil afhænge af, hvordan de får afsluttet krigen i Ukraine.«
Den moldoviske sikkerhedsekspert siger, at Vesten bør tage Putins ord helt bogstaveligt, når han erklærer, at han ønsker at skabe »en russisk verden«.
»Jeg sagde for flere måneder siden, at krig er uundgåelig, fordi det er Putins drøm at skabe et nyt Rusland. Det vil være Belarus, som betyder hvide Rusland, det gamle Rusland og det nye Rusland. Det er en ny enhed. Det er ikke det russiske imperium. Det er ikke Sovjetunionen. Det er en russisk verden.«
Dette scenario betyder, at Putin vil indlemme Ukraines nuværende kyststrækning omkring den russiskbesatte Krim-halvø i sin definition af en russisk verden.
Det kan også betyde indlemmelse af Moldova, der har et russisktalende mindretal. Putin kan også vælge at holde Moldova op som en slags »mønsterstat« for accepten af russisk overhøjhed i regionen, forklarer sikkerhedseksperten.
»I forhold til Ukraine kan man sige, at Moldova indtil videre har opført sig ekstremt tilbageholdende over for Rusland. Putin kan vise os frem for alle og sige, at det er et godt eksempel på, at et land både kan have en neutral status og russiske soldater i landet.«
Han regner det for helt usandsynligt, at NATO i den nuværende situation vil komme Moldova til hjælp. Sikkerhedseksperten, der voksede op i Sovjetunionen og blev uddannet i Moskva, siger dog også, at hele verden må stå sammen og bevare et maksimalt pres på Putins Rusland, selv når krigen i Ukraine engang slutter.
»Jeg tager det ekstremt alvorligt, det som russerne er i gang med nu. Det er slut med at bluffe. Det er slut med at slås i nogle få dage og så bare vende tilbage til det, der var før.«
Vyacheslav Lykyorov: »De vil byde den russiske hær velkommen«
Vyacheslav Lykyorov fremviser kreditkortet fra Ruslands næststørste bank, VTB Bank. Det virker ikke mere. Da han vågnede 27. februar, stod det klart, at Vestens sanktioner havde blokeret for hans forretningsaktiviteter i Moskva.
Lykyorov fortæller, at hans øvrige forretninger var koncentrerede om byggeprojekter i Ukraine, men at alle hans projekter nu »er kollapset«.
Den moldoviske forretningsmand fremviser også sine soldaterpapirer fra tiden som soldat i Moldovas russiskstøttede og selverklærede udbryderrepublik, Transnistrien. Han fortæller, at han kan ikke længere vise sig der, fordi han har udtalt sig kritisk om det transnistriske styre.
Ud fra de oplysninger han får fra »venner blandt officerer« i Transnistriens hær, advarer han Vesten mod at tro, at den russiske invasion stopper med Ukraine. Tværtimod hører han, at man i Transnistrien gør sig klar til den russiske hærs snarlige ankomst.
»De gør sig parat til at byde den russiske hær velkommen. De forbereder sig i hemmelighed på at tage imod russiske soldater.«
Vyacheslav Lykyorov afviser af sikkerhedshensyn at fortælle mere om kontakten til soldaterne. Berlingske har ikke haft mulighed for at få oplysningerne bekræftet. Andre kilder i Moldova fortæller, at Rusland de seneste måneder har optrappet en kampagne for at tilbyde så mange som muligt i Transnistrien russisk pas og dobbelt statsborgerskab.
Den transnistriske forretningsmand forklarer, at hans venner i hæren ikke ønsker at blive del af krigen. De vil fastholde situationen, som den er nu. Befolkningen i Transnistrien har ret til moldovisk pas, der giver adgang til EU. Samtidig kan den nyde godt af en økonomisk givtig særstatus, idet det russiske styre blandt andet leverer naturgas til langt under markedsprisen til udbryderrepublikken.
Forretningsmanden har aftalt med sin hustru, at familien skal væk, hvis den russiske hær nærmer sig.
»Vi må måske vente på, at der bliver åbnet en humanitær korridor, så vi kan få status af flygtninge. Tyskland, Frankrig eller Italien vil være førsteprioritet.«
Mod øst, hvor Vyacheslav Lykyorov har dyrket sit forretningsliv og har forbindelser, kan han ikke rejse. Han siger, at han på grund af sine forretninger i Rusland tidligere har modtaget trusler fra den russiske efterretningstjeneste.
Nu følger han situationen tæt og er altså parat til at rykke hurtigt.
»Jeg er bekymret for, at vi måske ikke vil nå at komme ud, men mine venner i Transnistriens hær kan måske advare mig i tide. Jeg får dagligt oplysninger fra dem, og jeg får at vide, at situationen er meget anspændt.«
Oazu Nantoi: »Putin er en gal mand«
Da Oazu Nantoi var fem år, døde den sovjetiske diktator Josef Stalin, og han husker, at hans mor gav ham sort sørgebind om armen.
I dag, næsten 70 år senere, mener den moldoviske sikkerhedsekspert og medlem af Moldovas parlament for regeringspartiet, PAS, at Ukraine, hans eget land og resten af Europa er udsat for den totalitære russiske stats sidste krampetrækninger. Det er en meget farlig situation, siger han.
»Putin repræsenterer den frustration, som man oplevede i Tyskland efter Første Verdenskrig. Nu mener jeg at kunne se sidste akt for en totalitær stat med en åbenlys fascistisk ideologi. Putin er en ond og paranoid person, og Ukraine er kun et enkelt skridt i hans paranoide planer.«
Sikkerhedseksperten mener, at NATO må gøre sig helt klart, at der er en reel risiko for et angreb på de baltiske lande. Om Moldova vil blive angrebet forinden, ønsker han ikke at spekulere i, men han understreger, at Ukraines lille naboland er »meget sårbart«.
Hvis Putin mener, at han har behov for at erobre Moldova, kan han så let som ingenting gøre det og bruge den russisk-støttede udbryderrepublik Transnistrien som adgang, mener sikkerhedseksperten.
»Moldova er en meget svag stat. Vi er ikke i stand til at kæmpe imod den russiske hær. Rusland vil kunne kvæle os i løbet af et par timer.«
Han siger, at det hverken vil gøre fra eller til for Putin, at Moldovas regering gentagne gange har understreget, at landet er neutralt. Eller at Moldova meget bevidst har holdt sig fra at involvere sig i krigshandlinger eller at yde støtte til den ukrainske modstand.
Det lille land med omkring 2,5 millioner indbyggere har derimod sammen med Polen modtaget størsteparten af den kæmpestore ukrainske flygtningestrøm.
»Man må forstå, at Putin ikke vil spørge om vores position, hvis han beslutter sig for at besætte Moldova. Han er en gal mand.«
Hvis russerne kommer, er Oazu Nantoi indstillet på, at det kan blive særligt ubehageligt for ham. Under et officielt besøg i Rusland for nogle år siden tog således det lang tid for Moldovas delegation at slippe igennem paskontrollen, fordi Nantoi blev holdt tilbage.
»De prøvede at finde en løsning på at acceptere mig, selvom jeg var på listen over uønskede personer. Så du kan forstå, at jeg ikke har særligt optimistiske forventninger til mine personlige konsekvenser ved en russisk invasion.«
