Efter tre årtier bryder hun tavsheden om sin verdensberømte og voldtægtsanklagede mand: »Alle kvinderne ville i seng med ham«

En af verdens mest berømte voldtægtssager har fået et nyt kapitel. Søndag aften fortalte en af Frankrigs store skuespillere Emmanuelle Seigner for første gang, hvordan hun ser på anklagerne imod sin verdensberømte og -berygtede mand. Ifølge hendes logik »havde han ikke behov at voldtage nogen.« Nu raser debatten i Frankrig.

Han var 50 år, men så ud som en 30-årig.

Han hørte blandt de mest feterede filminstruktører i verden. Og ifølge sin smukke skuespillerhustru fik han ustandselig tilbud om sex.