En strid mellem Ukraine og Rusland eskalerede pludseligt og voldsomt søndag, da den ukrainske flåde meddelte, at russisk militær havde åbnet ild mod flere skibe. Seks sømænd skal være såret, og flere skibe opbragt.
Episoden fandt sted i og omkring Kerch-strædet - et smalt farvand, som forbinder Sortehavet med Det Azovske Hav - og den markerer en foreløbig kulmination på en uerklæret krig mellem de to tidligere sovjetrepublikker, som har varet ved i snart fem år. Begge lande beskylder modparten for at overtræde søretten.
Det ukrainske militær slås i forvejen med to separatistbevægelser i den østlige del af landet, som åbenlyst støttes af Moskva, selv om den russiske regering formelt har benægtet enhver direkte militær intervention.
Det står i kontrast til søndagens begivenheder, som havde karakter af en direkte konfrontation mellem Rusland og det vestligt støttede Ukraines søstridskræfter.
Episoden truer også med at undergrave Ukraines skrøbelige politiske stabilitet.
Under et natligt møde hed det fra Ukraines Nationale Sikkerheds- og Forsvarsråd, at man ville anmode parlamentet om at indføre krigsretstilstand. Det udløste blandt meget andet nervøsitet for, at præsident Petro Porosjenko kunne udnytte tildragelserne til at udskyde det præsidentvalg, som er fastsat til marts. Meningsmålingerne tyder på, at han får svært ved at fastholde sin post.
»Hele denne historie bliver kun mere kompliceret af den kendsgerning, at under krigsretstilstand er det forbudt at afholde præsident-, parlaments- eller lokalvalg. Det samme gælder for strejker, demonstrationer, folkemøder og andre former for store folkeforsamlinger,« skrev parlamentsmedlemmet Mustafa Nayyem på Facebook.
Krim-halvøen igen i centrum
Den ukrainske flåde efterlod ikke meget tvivl om, at dens skibe var blevet angrebet: »Kampfly anvendte våben mod den ukrainske flådes fartøjer,« hed det i en officiel erklæring fra flåden.
Ruslands Føderale Sikkerhedstjeneste, bedre kendt under forkortelsen FSB, har også overmyndigheden over kystvagten. Herfra forlød det i første omgang, at de ukrainske skibe efter et sammenstød havde ændret kurs og var vendt tilbage til ukrainsk havn. Men senere blev det suppleret med en melding om, at Rusland havde tilbageholdt skibene, og at man var i færd med at yde førstehjælp til tre sømænd.
FSB meddelte via de russiske nyhedsmedier, at en ukrainsk konvoj bestående af to små marinefartøjer og en slæbebåd var trængt ind i russisk territorialfarvand nær Krim søndag i »en provokation.« Den russiske kystvagt reagerede ved at forsøge at eskortere dem ud af området, hed det.
»Deres mål er klart,« hed det fra FSB. »De ønsker at skabe en konfliktsituation i regionen.«
NATO hurtigt på banen
De russiske rapporter beretter, at de ukrainske skibe ignorerede en melding om, at Kerch-strædet var midlertidigt lukket.
Den del af Sortehavet, hvor konflikten udspillede sig, er i forvejen et virvar af omstridte grænsedragninger og rettigheder. Efter annekteringen af Krim i 2014 hævdede Rusland territoriale rettigheder i farvandet ud for halvøen, som Ukraine ikke anerkender.
Ukraine kræver omvendt en ret til at patruljere i hele Det Azovske Hav og henviser til en traktat med Rusland, hvor farvandet udlægges som delt territorialfarvand. Traktaten blev underskrevet længe før, forholdet mellem de to lande gik ned ad bakke. Det skete omkring afsættelsen af den russiskvenlige præsident Viktor Janukovitj i begyndelsen af 2014.
Ifølge regeringen i Kijev har russerne forbrudt sig mod traktaten såvel som FNs Havretskonvention, som skulle garantere fri gennemsejling af strædet. De russiske myndigheder hævder på deres side, at de ukrainske skibe foretog farlige manøvrer, så strædet af sikkerhedsgrunde måtte lukkes midlertidigt.
NATO udtalte sig til fordel for den ukrainske udlægning:
»NATO støtter helhjertet Ukraines suverænitet og landets territoriale integritet, herunder retten til at navigere i egne territorialfarvande,« hed det i erklæringen, som blev optrykt i avisen Ukrainska Pravda.
Oversættelse: Lars Rosenkvist
