Efter EU-fiasko presser Danmark på for ny »menneskerettighedshammer« til at straffe torturbødler og giftmordere

Det er gået deprimerende langsomt for EU med at indføre sanktioner mod Hviderusland, siger den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Han håber, krisen kan bruges til at sætte skub i et nyt sanktionsværktøj. Han får opbakning fra en berømt giftpatient i Berlin.

Skal EU have sin egen »Navalnyj-lov«? Det mener EU's udenrigschef Josep Borell med henvisning til den forgiftede russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj, der nu har rejst sig fra sygesengen i Berlin. Fold sammen
Læs mere
Foto: Handout/AFP/Ritzau Scanpix

Natten til fredag faldt de endelig på plads, EU-sanktionerne mod Lukasjenko-regimet.

Men det har taget 55 dage fra det forfalskede præsidentvalg i Hviderusland, før EU-landene var klar til at sætte navn på de 40 personer, som nu får indefrosset deres aktiver i EU og bliver nægtet indrejse.

Det er »deprimerende« lang tid, mener den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Derfor er der brug for en ny »stor hammer i sanktionsværkstøjskassen«.

»Vores værdier er under pres i øjeblikket, og vi skal kunne reagere hurtigere. Vi har set det med Hviderusland, men også andre steder,« siger Jeppe Kofod og henviser blandt andet til forgiftningen af den russiske politker Aleksej Navalnyj med nervegiftstoffet Novitjok.

»Vi har i Europa savnet en stærkere muskel til at ramme de personer, som er ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser rundt om i verden,« siger han.

»Prodemokratisk totalitarisme«

EU-lederne havde for længst besluttet at straffe omkring 40 navngivne personer, der er ansvarlige for tortur, politivold og valgsvindel i Hviderusland. Men den endelige liste krævede enstemmighed, og her satte Cypern sig på tværs for at fremme sin egen dagsorden i en ikke-beslægtet strid om gasboringer i Middelhavet.

Nu er sanktionslisten omsider stemt igennem, og på den står ministre, embedsfolk, politiet og medlemmer af valgkommissionen. Derimod står Aleksandr Lukasjenko ikke på listen, på trods af EU ikke længere anerkender ham som landets legitime præsident.

»Det ville underminere Bruxelles' krav om, at han skal gå i dialog med oppositionen og frigive politiske fanger,« siger den franske præsident, Emmanuel Macron.

Hvideruslands udenrigsministerium beskylder EU-lederne for en »prodemokratisk totalitarisme«, der er værre end kommunismen i sin »selvhævdende« ideologi, der ikke levner plads til andre synspunkiter. Nu lover landet at indføre sin egen sanktionsliste mod EU.

EUs Magnitsky-lov

Det nye sanktionsregime skal sikre, at der bliver kortere mellem ord og handling, næste gang EU står i en lignende situation.

Forbilledet er den amerikanske Magnitsky-lov, der forbyder navngivne menneskerettighedskrænkere indrejse i USA. Loven er opkaldt efter den russiske advokat Sergej Magnitskij, der døde i et russisk fængsel i 2009.

I mere end et år har Danmark sammen med Holland og en række lande presset på for, at EU får et lignende sanktionsregime – dog med et andet navn, da det ikke kun er rettet mod Rusland, men har et globalt sigte.

»Vi kan kalde det »menneskerettighedshammeren«,« foreslår Jeppe Kofod.

Eller Navalnyj-loven, som EUs udenrigschef, Josep Borell, for nyligt foreslog.

I et interview med den tyske avis Der Spiegel torsdag opfordrer den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj selv til, at personlige sanktioner er vejen frem, hvis EU vil ramme dem, der stod bag hans forgiftning:

»Putin bekymrer sig kun om magt og personlig berigelse, og de to ting hænger uløseligt sammen. Hvor mange milliarder kan han give til sin datter, til sine venner? Det ville skade dem, hvis Europa endelig ville sætte grænser, konfiskere deres aktiver og forbyde dem indrejse. På trods af alle de sanktioner, der hidtil er indført, har de her mennesker det stadig ret godt i Vesten. Intet vil ændre sig, så længe den russiske elite har adgang til Europas infrastruktur,« siger han til Der Spiegel.

Europakommissionen har længe arbejdet på at udforme et konkret forslag til sanktionsregimet. Men resultatet lader vente på sig.

Storbritannien og de tre baltiske lande har allerede indført deres egen Magnitsky-lovgivning, men det giver ikke mening for Danmark at gøre det samme, mener Jeppe Kofod.

»I EU har vi verdens største indre marked og en magt, der gør ondt på dem, det rammer. Den svækker vi, hver gang vi opgiver ambitionen om at lave fælles sanktioner. Så bliver det lettere for andre lande at stå over, og så får de grove menneskerettighedskrænkere lettere spil,« mener han.