Efter endnu et Brexit-drama: Nu vil Labour kæmpe for ny folkeafstemning

Det britiske parlament nedstemte onsdag aften Labours forslag til et »blødt« Brexit og udløste dermed oppositionspartiets løfte om at arbejde for en ny folkeafstemning. Samtidig er en udsættelse af skæringsdatoen for Brexit rykket nærmere.

Tilhængere af fortsat britisk EU-medlemskab protesterer mod Brexit uden for premierministerens residens i Downing Street forud for parlamentsdebatten.  Fold sammen
Læs mere
Foto: HENRY NICHOLLS/REUTERS/Ritzau Scanpix

Uret fortsætter med at tikke nådesløst frem mod 29. marts og dermed risikoen for, at Storbritannien forlader EU uden en aftale om, hvordan det skal foregå.

Men efter den fjerde store Brexit-debat i det britiske parlament siden nytår tog landets politikere i det mindste to afgørende skridt væk fra afgrunden og det kaos, som en no deal-exit vil udløse.

For det første har Labour nu forpligtet sig til at arbejde for en ny folkeafstemning. Det står klart, efter at det store oppositionspartis forslag om at gå efter et »blødt« Brexit, der holder fast i en toldunion og dele af det indre marked, blev stemt ned med 323 stemmer mod 240.

Forinden havde skygge-Brexitminister Keir Starmer forsikret, at det ville blive konsekvensen, hvis forslaget faldt. I stedet skal briterne nu, hvis det står til Labour, have lov til at vælge mellem et »troværdigt« farvel til EU og muligheden for at forblive i samarbejdet.

Et synspunkt, der støttes af en - indtil videre - lille men indflydelsesrig gruppe af løsgængere, der for et par dage siden brød ud af henholdsvis Labour og det konservative regeringsparti netop i forsøg på at fremtvinge en mere EU-venlig løsning på Brexit-krisen.

Samtidig vedtog parlamentet med overvældende flertal - 502 stemmer mod 20 - et forslag, der holder premierminister Theresa May fast på den kovending, hun foretog tirsdag. Nemlig at arbejde for en udsættelse af den famøse skæringsdato for Brexit, så der kan forhandles videre uden panik og et sværd i form af en no deal-Brexit hængende over hovedet.

Ganske vist skal »den forlængede spilletid«, ifølge May, være kortvarig - højest et par måneder.

En af de lende »brexiteers, Jacob Rees-Mogg, her under onsdagens debat, åbner i et interview for mulig støtte til premierminister Theresa Mays aftale om Brexit.  Fold sammen
Læs mere
Foto: HO/AFP/Ritzau Scanpix.

Men det kan være nok til at overbevise den konservative gruppe af hårde brexiteers, der begynder at blive svage i koderne ved udsigten til, at der måske kommer en ny folkeafstemning. Også selvom de under afstemningen om at gå efter udsættelse protesterede højlydt. Således stemte kun 20 imod, selvom gruppen - anslået - tæller omkring 50.

Macron stiller krav

May skal imidlertid ikke regne med uforbeholden støtte til sin manøvre fra den anden side af den Britiske Kanal. I Paris gjorde Emmanuel Macron onsdag klart, at premierministeren ikke uden videre får lov til at skyde Brexit til hjørnespark

»Vi kan kun støtte en udsættelse, hvis den retfærdiggøres af nye britiske beslutninger, og vi vil under ingen omstændigheder acceptere en udsættelse uden et klart mål,« fastslog den franske præsident efter et møde med den tyske kansler Angela Merkel.

Også den spanske premierminister, Pedro Sánchez, krævede »en vis garanti for en løsning« for at gå med at »forlænge usikkerheden« om briternes farvel til EU.

Skal man tro Europa-Parlamentsmedlemmer, som The Guardian har talt med, er der imidlertid længere snor i Berlin, der som regel får det sidste ord i afgørende EU-spørgsmål.

»Tyskerne er klar over, hvad en hård Brexit vil betyde og - ligesom i Bruxelles - er de overbevist om, at der er ikke er råd til det, hverken økonomisk eller psykologisk,« siger det græske medlem Giorgos Kyrtsos til avisen.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa