Efter brag af nederlag: Boris Johnson havde i forvejen et blakket ry. Nu er han kulsort

I enhver anden tid og ethvert andet land ville Boris Johnson være en færdig mand. Han har vildledt dronningen og han har »i ekstrem grad« forhindret parlamentet i at gøre sit arbejde, siger en enig højesteret i historisk dundernedlag for Johnson. Her er konsekvensen.

Boris Johnson er lige nu til klimatopmøde i New York og har endnu ikke kommenteret dundernederlaget. Men det kommer han til.

»Det kunne ikke have været værre for Boris Johnson,« som Sky News tørt konstaterede, og de få ord ridser begivenhederne op:

Retsforkvinden i højesteret havde sekunder forinden gennemheglet alle regeringens argumenter for en langvarig hjemsendelse af parlamentet, og hun og hendes meddommere fastslog énstemmigt og med en forensisk nedsabling, at Boris Johnson havde handlet ulovligt. Og endnu værre: