Onsdag har EMA, Det Europæiske Lægemiddelagentur godkendt, at EU kan tage nok en vaccine brug i kampen mod covid-19.
Senere onsdag vil EU-Kommissionen forventeligt godkende indstillingen, hvormed vaccinen kan tages i brug på tværs af de 27 medlemslande, herunder i Danmark.
Moderna-vaccinen, som baserer sig på den nye mRNA-teknologi, er den anden vaccine, som EMA har godkendt til distribution og brug, efter at man kort før jul godkendte Pfizer/BioNTechs vaccine, og som flere end 50.000 danskere siden er blevet vaccineret med.
EMA har siden begyndelsen af december behandlet ansøgningen fra Moderna, mens man siden midten af november løbende har tjekket data og informationer i et såkaldt rolling review.
Moderna-vaccinen udmærker sig først og fremmest ved en tårnhøj effektivitet: I et studie med mere end 30.000 deltagere havde vaccinen en effekt på lidt over 94 pct., fremgår det af en rapport, som blev publiceret i det anerkendte tidsskrift New England Journal of Medicine lige inden nytår.
I en vaccinekontekst er det et nærmest ubegribeligt højt tal.
Ligesom ved Pfizer/BioNTech skal Moderna-vaccinen gives over to gange med nogle ugers mellemrum.
Moderna, et amerikansk biotekselskab, udviklede vaccinen tilbage i foråret og har siden gennemgået og bestået de omfattende procedurer i både USA og EU.
I USA og Canada har vaccinen været i brug siden midten af december, efter begge lande udstedte en nødautorisation, som tillod landenes sundhedsmyndigheder at påbegynde vaccinering med doser fra Moderna.
Knap og dyr
For de europæiske sundhedsmyndigheder er godkendelsen af Moderna-vaccinen en velkommen nyhed på et tidspunkt, hvor hospitaler på tværs af Europa kæmper med stigende smittetal og flere indlæggelser, og hvor den mere smitsomme, britiske variant har tvunget samfund – herunder Danmark – ud i nye, omfattende nedlukninger.
Moderna-vaccinen bliver dog næppe en game changer på den korte bane, eftersom den i øjeblikket er en dyrebar og knap ressource. EU har i første omgang bestilt 80 mio. doser med mulighed for at købe yderligere 80 mio., men det står endnu uklart, hvor hurtigt medicinalvirksomheden kan levere.
Ifølge Lægemiddelstyrelsens egne estimater står Danmark til i alt at modtage en million doser af Moderna-vaccinen. Lægemiddelstyrelsen ved endnu ikke, hvornår og hvor mange doser man vil modtage i første omgang.
Moderna er modsat eksempelvis Pfizer en mindre virksomhed, som foreløbig ikke har den fornødne kapacitet til at producere vaccinen i det omfang, som den er efterspurgt. Man er dog langt i arbejdet med at anlægge en fabrik i Schweiz, som skal skalere produktionen på europæisk jord.
»Firmaet er noget mindre end Pfizer, og det betyder, at de ikke er helt så hurtige med at få produktionen op i den store kapacitet. Så vi skal nok regne med, at de første sendinger er lidt mindre, end dem vi har set fra Pfizer,« lød vurderingen mandag fra Thomas Senderovitz, direktør i Lægemiddelstyrelsen, i et interview med DR Nyheder.
Moderna har tidligere anslået, at man i løbet af 2021 ville kunne producere 500 millioner doser vaccine, men det har man senest hævet til 600 mio. doser i løbet af det kommende år. Af konkurrencehensyn har EU-Kommissionen, som har forhandlet med producenterne på vegne af EUs medlemslande, ikke kunnet oplyse, hvor hurtigt man forventer de 80 mio. doser leveret.
Til gengæld står det klart, at Moderna-vaccinen er den suverænt dyreste i feltet. 18 dollar, svarende lidt over 100 danske kroner, forventes EU-landene at skulle betale pr. dose ifølge den prisliste, som en belgisk minister fejlagtigt kom til at offentliggøre tilbage i december.
Til sammenligning koster Pfizer/BioNTechs vaccine godt 90 kr. pr. dose ifølge samme liste, mens Oxford/AstraZenecas vaccine ventes at koste 15 kroner pr. dose.
Moderna-vaccinen har til gengæld den fordel, modsat Pfizer/BioNTech-vaccinen, at den kan opbevares ved minus 20 grader – altså meget tæt på almindelig kummefrysertemperatur.
Nyskabende teknologi
Den såkaldte mRNA-teknologi, som både Moderna og Pfizer/BioNTechs vacciner bygger på, fungerer ved, at man sætter syntetiske gener til at fremkalde et immunrespons. Forskerne har så at sige skabt et molekyle, som fremprovokerer det protein, som er særligt for covid-19, hvorefter kroppens eget immunforsvar som konsekvens vil danne et tilstrækkeligt forsvar, som vil sikre den fornødne immunitet, hvis man eksponeres for covid-19.
I føromtalte studie, hvor flere end 30.000 deltagere blev vaccineret, undgik 94,1 pct. af testpersonerne at blive ramt af sygdom.
Som en kuriøs krølle på historien bliver covid-19-vaccinen, med produktnavnet mRNA-1273, det første produkt, Moderna får godkendt i de ti år, selskabet har eksisteret. Det kan meget vel også ende med at blive det vigtigste.
Michael Alsen er Berlingskes korrespondent i Bruxelles
