Død og ødelæggelse regner fra himlen i Ukraine. Men måske har russerne forregnet sig. Nu slår Ukraine tilbage – med Vestens hjælp

Ingen strøm, ingen vand og nul varme i den kolde vinter. Putins Rusland forsøger at smadre Ukraines livsvigtige infrastruktur. I disse uger hamrer missiler og dræberdroner ned over hele Ukraine. Nu slår Ukraine tilbage, med hjælp fra en strøm af avancerede vestlige missilsystemer. Og de virker, lyder dommen.

»Jeg har to ting at sige. Transformatorer og Patriot-missiler.«

I Ukraine har borgerne øjnene stift rettet mod himlen.