Derfor er en ny Brexit-afstemning så svær

FILES-BRITAIN-EU-POLITICS-BREXIT-FISHING
Til en demonstration i april har Brexit-tilhængere sat et skilt op på deres båd med teksten: »Leave meant leave – not trapped in transition«, som betyder »forlad betød forlad – ikke fanget i processen«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niklas Hallen/AFP/Ritzau Scanpix

Der er nogen, der har pisset i slikskålen i receptionen hos People’s Vote, en organisation, der arbejder for en ny folkeafstemning om Brexit.

Det er sket under et indbrud, melder magasinet The Economist.

Men trods den slags krigsskader er humøret hos People’s Vote stigende. Flere og flere briter taler nemlig om en ny folkeafstemning, efter at premierminister Theresa May præsenterede sin Brexit-aftale. Den blev udlagt som et »Hotel California Brexit« med reference til bandet The Eagles: »You can check out any time you want – but you can never leave«.

Og det var ikke et kompliment.

Juridisk set er der flere muligheder for en ny afstemning. Den britiske Lord Kerr, der i sin tid faktisk var forfatter til udtrædelsesparagraffens artikel 50, har i en rapport vist seks veje: Den kan for eksempel hæftes på Mays Brexit-aftale – eller på den udtalelse, der kommer, hvis hun nedstemmes.

Virkeligheden er noget mere kompliceret. På trods af politisk momentum er briterne ikke som danskerne »vilde med afstemninger«, som en topkilde formulerer det.

Det ville være Theresa May, der skulle udskrive afstemningen, og hun ser en ny folkeafstemning som en »svinestreg mod demokratiet«.

Skulle hun lide nederlag, så magten gik til Labour-lederen Jeremy Corbyn, vil han hellere udskrive nyvalg. En ny folkeafstemning er »en mulighed i fremtiden, men ikke en mulighed i dag«. Han insisterer nemlig på, at han er i stand til at forhandle en bedre aftale hjem end May. Nogle af Labour-folkene taler om en ny afstemning, men Corbyn ved ikke selv, hvad han ville stemme: »Det kommer an på, hvad mulighederne ville være«, siger han ifølge BBC.

»Alt kan lade sig gøre i politik. Men en ny folkeafstemning er ikke en nem løsning heller.«


Der er altså ikke muligt at se flertal for det i parlamentet. Men selv hvis der var, er der to yderligere aspekter:

Tidsaspektet: at vedtage detaljerne for Brexit-afstemningen i 2015 tog syv måneder. Dertil skal lægges valgkampen. Den varede fire måneder sidst, og den britiske valgkommission har anbefalet, at den i fremtiden skal vare mindst seks måneder. Så er vi langt, langt forbi 29. marts 2019.

Og EU kan ikke bare sætte uret i stå, for der skal være valg til Europa-Parlamentet 26. maj 2019. At forestille sig en valgkamp til et parlament, mens ingen aner, om briterne er ude eller inde, vil jo være komplet vanvittigt.

Og stemmer man efter udmeldelsen i marts, skal briterne ind igen udefra. Og så vil alle de »gamle« britiske undtagelser være til forhandling, for eksempel at indføre euroen. Og god fornøjelse med at sælge den i Manchester før en afstemning.

Endelig skal man finde ud af, hvad man egentlig skal stemme om. Den nu afgåede transportminister Jo Johnson foreslog tre muligheder på stemmesedlen:

  1. Acceptere Mays kritiserede aftale
  2. Afvise aftalen og få et hårdt Brexit
  3. Blive i EU

Men overvej lige: Med tre muligheder kan resultatet blive, at kun 34 procent af de fremmødte bakker op om den vindende mulighed. For en beslutning om rigets fremtid. Demokratisk set er det meget problematisk og vil bidrage til, at en i forvejen splittet befolkning bliver endnu mere splittet.

Alt kan lade sig gøre i politik. Men en ny folkeafstemning er ikke en nem løsning heller.