Britiske politikere gav stemmen lidt ekstra pondus for fire år siden, da de hyldede 800-året for underskrivelsen af »Magna Carta«. Det er verdens ældste demokratiske dokument og aftale i verdens ældste demokrati, som har vist vejen for hele verden, lød det med det særlige britiske selvbevidste toneleje. Senere har der ikke engang været brug for en nedskrevet forfatning, lod man forstå i skåltalerne. Så dybt var demokratiet forankret i det britiske DNA.
Det var før Brexit. I dag hører man mest de britiske politikeres skingre stemmer i et land, der mere ligner en kandidat til verdens mest kaotiske demokrati. Alle har mistet overblikket, og der er ingen klare regler. Bliver det den britiske dronning, der sætter den afgørende fod på det britiske Brexit? Den guyanesiskfødte finanskvinde? Briternes svar på Claus Hjort Frederiksen? Brexit-troldmanden i den løse T-shirt?
