Den ene dreng sagde til den anden: »Lad os lokke et barn væk«

De lokkede den toårige James Bulger væk fra hans mor og ud på en fire kilometer lang gåtur gennem Liverpool. 38 mennesker så dem, flere af dem talte med dem og påtalte, at James var forslået og træt. Til sidst – nærmest som en improviseret eftertanke – slog de James ihjel.

Robert Thompson (t.v.) og Jon Venables på deres anholdelsesfotos. Begge ti år gamle og knap 140 centimeter høje. Fold sammen
Læs mere

Politiet fik alarmen klokken 16.21 den 12. februar 1993. En sikkerhedsvagt fra et indkøbscenter i Liverpool – The New Strand – ringede og anmeldte, at en toårig dreng var blevet væk. Moderen havde været uopmærksom i et kort øjeblik, og væk var James Bulger.

Patruljer blev sendt ud for at lede efter drengen, og politiets eksperter begyndte at gennemse overvågningsoptagelser. Klokken ét om natten ringede en af eksperterne til sin chef. »Jeg tror, vi har ham. Han er på video. Han er på vej ud af The Strand.«

På videoen kunne man se to personer, som førte James ud af centret. Det var nu ikke længere en bortgået dreng, det var tydeligvis en bortført dreng, og gerningsmændene var ikke mænd. At dømme efter videoen var de drenge og ikke engang store drenge.

Robert Thompson som tiårig – og knap 140 centimeter høj – i sit anholdelsesfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: POLICE HANDOUT.

Politiet fik et tip om to lokale »problemdrenge«, og torsdag 18. februar blev Ann Thompson vækket af sin søn, Robert. Klokken var 7.30. »Der står fire mænd uden for døren,« sagde han.

De fire mænd var fire betjente, og én af dem satte sig på knæ foran den tiårige Robert: »Vi anholder dig, fordi vi mistænker dig for at være involveret i drabet på James Bulger,« sagde betjenten. Robert begyndte at græde; det gjorde hans mor også. Samtidigt dukkede fire andre betjente op hos den tiårige Jon Venables, og den samme scene gentog sig.

Jon og Robert var problemdrenge. De kom begge fra familier præget af skilsmisse, druk, depression, ledighed, vold, måske seksuelt misbrug, og de ville hellere være ude på gaden end hjemme. I skolen var Jon et råb om hjælp. I timen stod han på bordene, smed med stolene, rev lamper og opslagstavler ned, og når han blev smidt ud, begyndte han at smide med inventar ude på gangen.

Da skoleåret 1992 begyndte, blev både Jon og Robert holdt tilbage et år, og de mødte hinanden i samme klasse og med det samme yndlingsfag: Skulkeri. Af 140 skoledage i det første halvår var de fraværende i henholdsvis 49 dage og 50 dage, og de skulkede også fra skole 12. februar 1993.

De endte i Strand indkøbscentret, de stjal i butikkerne, og spontant fik de den idé, som skulle blive så skæbnesvanger. »Let's get a child lost,« sagde Jon til Robert. Lad os lokke et barn væk.

Jon Venables som tiårig – og knap 140 cm høj – i sit anholdelsesfoto . Fold sammen
Læs mere
Foto: POLICE HANDOUT.

Det gjorde de; de lokkede James Bulger væk fra hans mor og ud af centret. De gik fire kilometer med ham til deres hjembydel Walton, James græd hjerteskærende, faldt og kaldte på sin mor, og undervejs blev de set og hørt af 38 mennesker.

Til sidst gik de op på et banelegeme, hvor de trak James' bukser og underbukser af, og dræbte ham med 42 slag med sten og en jernstang. De smed ham på skinnerne i det håb, at et tog ville køre ham over og camouflere drabet. Et fragttog kørte liget over og skilte det i to, men retsmedicinere fastslog, at James Bulger var død inden overkørslen. Under afhøringerne kunne de ikke forklare, hvorfor de havde gjort det – det hele virkede som improvisation på improvisation – og i retten blev de begge dømt for drab.

I 2001 blev de prøveløsladt og udstyret med dæknavne og en falsk baggrund. Venables er to gange siden blevet dømt for besiddelse og distribution af børnepornografi, senest i 2018, og han afsoner nu 40 måneders fængsel.

De er begge i dag 35 år gamle. Hvis de lever et gennemsnitligt britisk liv, har de begge 45 år mere at leve i.

Kilder: David James Smith: »The Sleep of Reason«, The Sunday Times, The Observer, Wikipedia.