Nathalie og Muhammed er på røven. Han tjener 1.000 euro på en fastfoodrestaurant. Hun spæder sin bistandshjælp op med omkring 500 euro ved via de sociale netværk at sælge konserverede roser.
Men en dag fik parret en lys idé til at lave lidt lette penge, inspireret af kundernes reaktioner på Nathalies Snapchat-profil.
»Folk sagde hele tiden til mig: Jeg er ligeglad med dine roser, har du ikke et coronapas,« forklarede den nordfranske kvinde forleden i retten i Lille og tilføjede:
»Der var rigtig mange, som spurgte, og så begyndte vi på det.«
Muhammed malede lidt om QR-koden, der dokumenterede hans egen vaccination, og den sendte de så til folk mod en betaling på 100 euro – omkring 750 kroner.
Et tarveligt trick, for koden var naturligvis ubrugelig.
Men det lykkedes ikke desto mindre at omsætte falske coronapas for 6.000 euro på tre måneder, inden de blev opdaget og hver idømt seks måneders betinget fængsel.
Inside job
Metoder og motiver er forskellige. Nogle forfalsker coronapas for at tjene penge, og andre fordi de er imod tvang og begrænsninger for ikkevaccinerede.
Og »branchen« består ikke kun af bondefangere som Nathalie og Muhammed. Mere professionelle aktører sælger pas, der rent faktisk virker – en masse.
I mindst et tilfælde er det således lykkedes svindlere at hacke sig ind i de franske sundhedsmyndigheders datasystem for herfra at »fabrikere« tusindvis af QR-koder.
Siden juni, da passet blev indført, har myndighederne at opdaget 182.000 forfalskninger. Det giver et fingerpeg om omfanget.
Eksempelvis har et hospital i Strasbourg kunnet konstatere, at hver tiende patient indlagt på intensivafdeling har falsk coronapas.
Der er med andre ord ingen garanti for, at sidemanden på en restaurant eller i flyet rent faktisk er vaccineret eller nytestet.
Det virker heller ikke særlig betryggende, at der i adskillige tilfælde er tale om inside job.
En sygeplejerske på et vaccinationscenter i sydfranske Beziers, eksempelvis, der som en tjeneste simulerede, at hun gav en god ven et stik.
Eller en ligeledes sydfransk læge, der foregav at have vaccineret 2.000 patienter, selvom hun kun havde modtaget 530. Flere af dem har lagt sag an, fordi lægen gav dem »falske« indsprøjtninger.
Bemærkelsesværdig kundeliste
Samme system fungerede på et vaccinationscenter i Muret nær Toulouse, hvor tre medsammensvorne solgte falske coronapas.
I alt 140 havde – i dette tilfælde vel vidende – gjort brug af tilbuddet om at få udstedt et coronapas uden stik. Og kundelisten er bemærkelsesværdig.
Den tæller hjemmehjælpere, plejehjemsassistenter, farmaceuter, vagtpersonale fra hospitaler, et medlem af det paramilitære gendarmerikorps samt chefen for en virksomhed, der sælger desinfektionsløsninger i forbindelse med covid-19.
De var dog i det mindste sikre på at få den tjenesteydelse, de betalte for. Det er sværere at forstå Nathalie og Muhammeds kunder.
En af dem, en mandlig sygeplejerske, der også var tiltalt i sagen fra Lille, indrømmede blankt, at han havde ladet sig tage ved næsen.
Det havde imidlertid ikke stoppet jagten på et pas. Til sidst havde han fået fat i et, der virkede for 400 euro – knap 3.000 kroner.
»Havde det ikke været lettere at lade sig vaccinere,« spurgte retsformanden sarkastisk, inden han idømte sygeplejersken fire måneders betinget fængsel.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
