Alle kan sætte sig ind i dramaet. Deres lille søn led af en sjælden blodsygdom. En knoglemarvstransplantation kunne redde ham, og så satte forældrene forståeligt nok himmel og jord i bevægelse.
Men er det i orden at få børn for at bruge dem som reservedele?
Og ikke mindst: Har man ret til erstatning, når den bestilte vare – et menneskeliv, der i dette tilfælde blev til to – ikke lever op til forventningerne?
Spørgsmålet melder sig, efter at en belgisk domstol for nylig gav et spansk par ret i deres sagsanlæg mod en fertilitetsklinik i Bruxelles.
I en historisk afgørelse brød domstolen – ifølge den flamsksprogede avis De Standaard – med hidtidig retspraksis i både Belgien og internationalt ved at anerkende en klage over raskfødte børn. Fordi de manglede den genetiske detalje, som forældrene havde bestilt.
En dom, der rejser en række såvel juridiske som etiske spørgsmål. Men lad os først se på den bizarre og nærmest lidt tragikomiske forhistorie.
Speciale i bébés medicaments
Det spanske par kontaktede den belgiske fertilitetsklinik i 2010. Forinden var det blevet konstateret, at deres lille søn led af den sjældne blodsygdom beta-talassæmi.
Drengen kunne kureres med en knoglemarvstransplantation fra en nært beslægtet person, men ingen af forældrene var kompatible.
Parrets læge henviste dem til en anerkendt klinik i Bruxelles, hvor man havde erfaring med at levere, hvad man på fransk kalder bébes médicaments – børn, der bliver sat i verden for at kurere deres søskende. En praksis, der er tilladt i Belgien.
Klinikken gik i gang, men noget gik helt galt i processen.
Den spanske kvinde endte med at føde tvillinger, hvilket ikke var meningen. Men hvad værre var: Ingen af de to børn var udstyret med det genetiske materiale, som skulle redde storebroderen.
I stedet fik parret, denne gang i Madrid, i 2018 endnu et barn, og i 2020 kunne knoglemarvstransplantationen langt om længe gennemføres.
Missionen var fuldført. Undervejs var familien imidlertid blevet forøget med ikke blot et enkelt medlem som planlagt, men hele tre.
»Stærkt tvivlsom etik«
Forældrene kunne have nøjedes med at glæde sig over den store børneflok. I stedet valgte de at lægge sag an mod den belgiske klinik med krav om en klækkelig kompensation.
Og det må man sige, at de har fået. Dommen tilkender moderen 27.000 euro i såkaldt »moralsk erstatning«, mens faderen skal have 11.000 euro.
Men ikke nok med det. Klinikken skal også betale 25.000 euro som kompensation for de byrder, som de »ubrugelige« tvillinger har påført familieøkonomien.
Endelig skal den nu kurerede storebroder have 5.000 euro, fordi han måtte vente så længe på transplantationen.
Fien de Meyer, der forsker i sundhedsret ved universitetet i Antwerpen, betegner overfor den franske avis Le Monde dommen som »stærkt tvivlsom på det etiske plan«.
Men fertilitetsklinikken har tilsyneladende ikke tænkt sig at anke.
Den beklager i stedet, at de leverede embryoner, der »desværre ikke havde de ønskede genetiske karakteristika« og forsikrer, at fejlen ikke vil gentage sig.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.
