De Gule Vestes oprør fortsætter: »Macron har givet sig, men ikke ædt sin hat«

Indrømmelserne i en længe ventet TV-tale synes ikke at være tilstrækkelige for flertallet af de aktive i protestbevægelsen De Gule Veste. Toneangivende medlemmer opfordrer til nye demonstrationer for femte lørdag i træk.

En gruppe fra protestbevægelsen De Gule Veste nær den vestfranske by Bouguenais følger med skeptiske miner præsident Macrons TV-tale.  Fold sammen
Læs mere
Foto: STEPHANE MAHE/REUTERS/Ritzau Scanpix

Der gik et sus gennem forsamlingen af gule veste, da Emmanuel Macron i en TV-tale mandag aften lovede at hæve mindstelønnen med 100 euro om måneden.

Forinden havde præsidenten, tilsyneladende brødebetynget, undskyldt sin hidtidige arrogance, og nu bøjede han sig for et af protestbevægelsens hovedkrav.

Efterhånden som den længe ventede TV-tale skred frem, blev glæden dog forvandlet til mellemfornøjelse, rapporterer Le Mondes udsendte fra en blokeret rundkørsel nær den midtfranske by Auxerre.

Jo, det var da fint at fritage overarbejdstimer og julegratialer for skat. Samt at de fattigste pensionister slipper for forhøjelsen af et socialbidrag.

Men Macron nægtede hårdnakket at genindføre en formueskat, mens samtlige indrømmelser skulle finansieres af det offentlige. Arbejdsgiverne og de mest velbeslåede franskmænd nød endnu en gang godt af præsidentens beskyttelse, lød vurderingen.

»Denne mand, som foragter os«

Ved blokader overalt i landet erklærede et flertal blandt De Gule Veste sig klar til at fortsætte de snart fem uger lange protester, der ikke blot har ført til vold og hærværk ved demonstrationer, men også har dramatiske konsekvenser for fransk økonomi.

Blandt toneangivende medlemmer af den lederløse bevægelse opfordrede lastbilchaufføren Eric Drouet til at opretholde blokaderne og fortsætte kampen med nye demonstrationer mod »denne mand, som foragter os«, og som kun kommer med indrømmelser, »fordi hans hoved er på spil«.

Eric Drouet er under efterforskning af politiet for at have opfordret til storm på Élysée-palæet.

Også mere moderate stemmer som Benjamin Cauchy afviste »lappeløsningerne« fra »de riges præsident«.

Macron skal heller ikke regne med støtte fra oppositionen og fagforeningerne. Den højrenationale leder Marine Le Pen konstaterer eksempelvis på Twitter, at præsidenten trods en velkommen justering af »fejl i skattepolitikken« holder fast i sin »model, som er den brutale globalisering«.

Indrømmelser koster 10 mia. euro

Françoise Fressoz, politisk kommentator ved den Macron-venlige avis Le Monde, er enig i, at indrømmelserne på ingen måde er udtryk for en kapitulation eller grundlæggende politisk kursændring.

»Præsidenten har givet sig, men ikke ædt sin hat,« skriver Fressoz og tilføjer:

»Han vælger at løbe risikoen for, at konflikten bider sig fast, og satser på, at radikalisering vil svække bevægelsen nu, hvor støtten i den offentlige opinion begynder at svinde.«

Le Figaro er bekymret for, at indrømmelserne, der koster over 10 mia. euro, vil få negative konsekvenser for fransk økonomi. Men den konservative avis erkender i en leder, at de er nødvendige i en situation, hvor »vores demokratiske fremtid er på spil«.

Under alle omstændigheder koster det også dyrt i økonomisk forstand, hvis det ikke lykkes at stoppe protesterne. Ifølge finansminister Bruno Le Maire er fransk økonomi vokset 0,1 pct. mindre end forventet i årets fjerde kvartal som følge af De Gule Vestes oprør.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa