De Grønne har valgt. Vil overtage efter Merkel

De tyske grønne har lige nu for første gang valgt en kanslerkandidat. De Grønne i Tyskland har en realistisk chance for at vinde posten som forbundskansler og dermed Europas mægtigste embede.

 
For første gang har det tyske parti De Grønne udpeget en kandidat til posten som forbundskansler. Hun hedder Annalena Baerbock, og hun har faktisk en reel chance for at vinde posten. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Mathilde Oddershede Geertsen. Fold sammen
Læs mere

Det bliver Annalena Baerbock. De Grønne i Tyskland har valgt, hvem der kan blive den første grønne regeringsleder i et af verdens mest betydningsfulde lande.

»Klimabeskyttelse er vor tids opgave. Min generations opgave,« sagde den 40-årige politiker om sit kanslerkandidatur.

Hun var netop blevet præsenteret af Robert Habeck, der bor i Flensborg og i Danmark er kendt for sine tætte forbindelser over grænsen.

I Tyskland er han en del af De Grønnes dobbelte lederskab. Indtil nu. Fra nu af er hovedudfordreren til de etablerede tyske politikere en ung kvinde, der ønsker at blive den første tyske kansler, der ikke har haft tidligere regeringserfaring hverken på delstatsniveau eller i forbundsregeringen i Berlin.

»Jeg har ikke været kansler. Jeg har ikke været minister,« sagde Annalena Baerbock og greb straks fat i sit tilsyneladende politisk sårbare punkt. Jeg står for forandring, sagde hun og henviste til, at hun og hendes parti vil gøre klimahensyn til det vigtigste tema overhovedet.

»Status quo er det, som andre står for,« sagde hun.

Et helt centralt pejlemærke bliver den internationale klimaaftale fra Paris, lovede De Grønnes kanslerkandidat. I partiets valgprogram står der, at klimaaftalens mål skal gøres til tysk lovgivning.

Reel kanslermulighed

Med beslutningen har De Grønne sat kursen mod den store drøm, der er kommet inden for rækkevidde: At overtage magten efter kansler Angela Merkel, der ikke genopstiller ved parlamentsvalget 26. september.

En lang række meningsmålinger har den seneste tid alle haft De Grønne som Tysklands næststørste parti efter CDU/CSU. Partiet står til at få mindst hver femte stemme ved det kommende forbundsdagsvalg. Dette vil være mere end en fordobling af stemmerne i forhold til valget til Forbundsdagen for fire år siden.

I alle tænkelige regeringskonstellationer vil De Grønne spille en afgørende rolle. Spørgsmålet blandt politiske iagttagere er, om De Grønne bliver stor og betydningsfuld i en regering under CDU/CSUs ledelse, eller om partiet kan erobre kanslerposten i en alliance med partier som socialdemokratiske SPD og det liberale FDP.

Udfordringen for de etablerede tyske politikere står nu skåret skarpt ud i grønt. Det bliver en kamp om prioriteter, om det nye mod det afprøvede og erfarne, som CDU/CSU og SPD står for.

Og det kan blive en tysk udgave af den internationale identitetskamp. De Grønne har valgt den 50+ årige mand med ministererfaring fra delstaten Slesvig-Holsten fra. I stedet har man valgt en yngre kvinde.

Hun vil stå over SPDs kanslerkandidat, den 62-årige nuværende finansminister Olaf Scholz. Men SPD regner ingen rigtigt med lige nu. Endnu stærkere vil hun stå over for en af de to delstatsledere, som CDU/CSU endnu ikke har kunnet bestemme sig for, 54-årige Markus Söder fra Bayern eller 60-årige Armin Laschet fra Nordrhein-Westfalen.

Harmoni over for kaos

Samtidig står harmonien hos De Grønne i grel modsætning til den forbitrede og kaotiske kamp om at blive kanslerkandidat i Angela Merkels konservative union med CDU og bayerske CSU.

Mens Robert Habeck smilende præsenterede vinderen af De Grønnes post som spidskandidat, var beskeden fra CDUs hovedkvarter i Berlin en ganske anden. Herfra lød det, at Markus Söder havde forhandlet med Armin Laschet frem til langt over midnat søndag, men at han nu var rejst tilbage til Bayern, uden at der var opnået enighed.

Det viser i sig selv de nye tider i tysk politik.

Det regeringsvante CDU/CSU, der har ledet Tyskland gennem det meste af efterkrigstiden, udstiller dag for dag de interne stridigheder. Om de i sidste ende vil tale til de tyske vælgeres traditionelle ønske om sikkerhed og kontinuitet, ved ingen.

Men De Grønne, der tidligere har begrænset sig selv af magtkampe mellem idealister og realister, har givet bolden op, og de går efter målet. Imens har CDU/CSU endnu ikke kunnet stille holdet.