Danske fiskere frygter søslag om britisk farvand

Søslag mellem Storbritannien og resten af Europa har der været mange af gennem tiden. De allernyeste har handlet om adgangen til fisk og skaldyr i de have, briterne deler med resten af EU.

I det nye Brexit-aftaleudkast mellem Storbritannien og EU har spørgsmålet om fordeling af kvoter og adgangen til fiskeri i britisk farvande været et de politikområder, hvor parterne har stået længst fra hinanden.

Den danske regering har spillet en central rolle. Ikke alene er Danmark en fiskerination, men Danmark har også behov for at beskytte vores konkurrencedygtighed. Derfor har man fra danske side presset på, for at skilsmisseaftalen garanterer bæredygtige spor, der ikke giver Storbritannien konkurrencefordele.

God tid

Aftaleudkastet sikrer i første omgang danske, hollandske og franske kuttere, at de fortsat kan sætte garn ud i britiske farvande indtil minimum 1. januar 2021. Det er afgørende vigtigt for dansk fiskeri, forklarer Niels Wichmann fra Danmarks Fiskeriforening, og han er også forsigtig optimist, hvad angår dansk fiskeri efter 2021.

»Vi må tro på, at der er god tid til forhandlingerne, og at vi bagefter kommer i hus med nogle forventningsaftaler om ansvarligt fiskeri på begge sider af plankeværket,« siger direktør Niels Wichmann fra Danmarks Fiskeriforening.

Han påpeger dog, at det hele stadig står og falder med om den britiske premierminister, Theresa May, får hjemlig opbakning til sin Brexit-plan.

Fisk over kanalen

I princippet kan Storbritannien lukke for fiskeri i britiske farvande, når overgangsperioden – der ikke på nuværende tidspunkt har en fast deadline – er ovre. Uanset hvordan det går, må dansk fiskeri indstille sig på, at betingelserne ændrer sig, fordi Storbritannien med EU-sprog bliver et »tredjeland«. Forhandlingerne om fiskeri forventes fra EUs side at blive et af de mest vanskelige fremadrettet.

Storbritannien har på nuværende tidspunkt ikke ønsket at acceptere fiskeriadgang i britiske farvande. Svaret fra EU har været lige så ultimativt: Storbritanniens fiskeriprodukter som kammuslinger, østers og laks fra toldunionen kan ikke få adgang til kræsne forbrugere i EU, hvis ikke EU-lande fortsat må fiske i britiske farvande.

»Britisk fiskeri er sådan indrettet, at det, de spiser i Storbritannien, importerer de og mellem 75 og 80 procent af, mens det, de selv fisker, eksporterer de til EU-landene. Men vi håber meget, at det er en stor pakke, der bliver forhandlet på ordentlig vis, så fiskeri ikke bliver skubbet ud til en side,« uddyber Niels Wichmann fra Danmarks Fiskeriforening

Danmark og Holland

Når de reelle forhandlinger om fremtiden skal begynde, vil Danmark og otte andre fiskerilande i samme ånd forlange, at hele den fremtidige handelsaftale skal bindes op på, at der i samme hug landes en aftale om fiskeriadgang. Presset på Storbritannien er angiveligt steget i løbet af de seneste ugers forhandling, mens positionen fra fiskerinationerne er blevet styrket.

Danmark og Holland har samme interesser, når verdens sjette største økonomi forlader EU-samarbejdet. Også her er både eksportmilliarder og arbejdspladser på spil  og landets udenrigsminister, Stef Blok, kvitterede onsdag aften for aftaleudkastet. Derefter understregede han i et tweet, at Theresa May kan se frem til politisk pres fra den anden side af kanalen, selv hvis hun får opbakning i eget parlament.

»Holland vil teste teksterne, både tilbagetrækningsaftalen og den politiske erklæring, mod de brede interesser i Holland. Der vil blive lagt ekstra vægt på aftaler om lige konkurrencevilkår og fiskeri,« skrev han i et tweet.