Dansk venstremand på flugt fra sikkerhedstjenesten i Hviderusland: Vi rystede dem af i en baggård

Danmark bør presse mere på for politiske forandringer i Hviderusland, mener den danske politiker og næstformand for Europabevægelsen Jens-Kristian Lütken, der netop er vendt hjem fra landet. Denne gang uden at blive anholdt.

 
Næstformand for Europabevægelsen Jens-Kristian Lütken (V) fortæller om sine oplevelser i Hviderusland. Video: Jens-Kristian Lütken, redigering: Mathilde Geertsen Fold sammen
Læs mere

Sidste gang Jens-Kristian Lütken (V) prøvede at rejse til Hviderusland, blev han stoppet i lufthavnen.

»Du ved godt selv hvorfor,« lød den eneste forklaring, han fik, inden han fik lov at tilbringe en nat i lufthavnen og blev smidt ud af landet den næste dag.

Denne gang havde den dansk politiker og næstformand for Europabevægelsen taget sine forholdsregler, da han søndag morgen igen bevægede sig mod den hviderussiske grænse: I stedet for at flyve til hovedstaden Minsk rejste han først til den polske grænseby Bialystok og satte sig derfra i en turistbus for at tage den korte tur over grænsen til den hviderussiske provinsby Grodno.

Hviderusland er blevet stadig mere lukket, siden de månedlange protester begyndte mod landets siddende diktator, Aleksandr Lukasjenko. Adskillige udenlandske journalister var på forhånd blevet nægtet akkreditering til at dække præsidentvalget 9. august, og mange af dem, der har forsøgt sig uden, er systematisk blevet arresteret og udvist. Siden har atter andre fået frataget deres tilladelse til at rapportere om den omfattende politivold, der bliver brugt mod demonstranterne.

GRAFIK

Men det er ingen overdrivelse, at Jens-Kristian Lütken har mere erfaring end de fleste danskere i at rejse til Hviderusland. Han kom første gang dertil i 2003 som aktiv i demokratiorganisationen Silba, og frem til han blev nægtet indrejse i 2009, har han været i landet omkring ti gange som valgobservatør og undervist en række oppositionspartier i at føre valgkamp og hverve medlemmer.

Også denne gang var formålet at få kontakt til nogle af de nye kræfter i oppositionen, der er aktive i de månedlange protester.

»Det er vigtigt at have nogen på stedet, man kan tale med, som man har en direkte linje til,« fortæller Jens-Kristian Lütken om sin motivation for at forsøge sig endnu engang.

Tilbageholdt på grænsen

Det er ikke mange turister, der rejser ind i Hviderusland lige nu – både på grund af den politiske situation, og på grund af coronavirus, som man ved meget lidt om udbredelsen af i landet.

På grænsen var de stærkt mistænksomme over for, hvad Jens-Kristian Lütken skulle. Men han havde ingen store kameraer med, og grænsevagterne talte kun begrænset engelsk, hvilket tillod den danske politiker at vrøvle sig igennem det timelange forhør, fortæller han.

Til sidst lukkede de ham ind. Første forhindring var overvundet.

Hvis det stod til Jens-Kristian Lütken og Europabevægelsen, måtte Danmark og EU gerne være mere offensive i deres tilgang til den aktuelle situation i Hviderusland.

»Det er ekstremt vigtigt, hvad der foregår klos op og ned af EUs ydre grænser, ikke særlig langt herfra. Den massive politivold, vi har set i forbindelse med valget, forventede man jo slet ikke kunne finde sted i Europa. EU må bruge sine muskler lidt mere og lægge pres på Hviderusland og også Rusland i det her spørgsmål,« mener han.

Hviderussiske kvinder i Minsk holder sammen i et forsøg på at forhindre politiet i at anholde demonstranter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Stringer/EPA/Ritzau Scanpix.

Helt konkret burde Danmark tilslutte sig de sanktioner, som de baltiske lande står bag, indtil EU er klar med sine egne sanktioner, mener han.

»Jeppe Kofod kalder det symbolpolitik, men vi har jo tidligere set, at russiske oligarker og kriminelle har brugt danske banker til at hvidvaske penge. Så det kan godt have en praktisk betydning, hvis Danmark tilslutter sig.«

Overfrakker fra efterretningstjenesten

I provinsbyen Grodno skulle Jens-Kristian Lütken mødes med en lokalformand for et mindre oppositionsparti. Først var der dog lige endnu en forhindring, der skulle passeres:

»På lang afstand kunne vi se sådan nogle overfrakker fra efterretningstjenesten, der holder øje med dem. Så dem var vi nødt til at ryste af.«

De løb gennem baggårde og over nogle legepladser, indtil de nåede frem til et sted, hvor de kunne tale uforstyrret.

Siden Jens-Kristian Lütken sidst var i landet, er Hviderusland som forandret. Folk er langt mere optimistiske, og protesterne er langt bredere funderet end blot hos den intellektuelle elite, som traditionelt har støttet op om oppositionen.

»Det er almindelige familiefædre, der kører rundt i deres biler og dytter.«

De organiserer det hele på sociale medier. Så når regimet lukker Leninpladsen og Sovjetpladsen i centrum af byen, flytter demonstrationerne bare nye steder hen.

»Regimet svarer igen med nogle ting fra fortidens værktøjskasse som at tæve demonstranter og lukke pladser. Der virker de her aktivister og helt almindelige mennesker nogle skridt foran i den måde, de organiserer sig på.«

Dagen efter tyrannen

Sidste gang Jens-Kristian Lütken var i Hviderusland for Silba mellem 2003 og 2009 var det netop for at undervise oppositionen i, hvordan de kunne organisere sig. Hvordan de kunne føre valgkampe og udvælge nogle temaer, som folk interesserer sig for i deres hverdag.

Et klassisk angreb fra præsident Lukasjenko lyder netop, at der står udenlandske kræfter bag oppositionen. Men det afviser Jens-Kristian Lütken. Det handler i stedet om at støtte op om nogle mennesker, der i forvejen kæmper for demokrati.

»Regimet forsøger sig tit med den type forklaring i sin propaganda. Men vi støttede jo ikke med kontante beløb. Det handlede om at give dem et skub og noget inspiration med på vejen i deres eget arbejde,« siger han.

Da Jens-Kristian Lütken søndag aften tog bussen ud af Hviderusland, blev han atter stoppet ved grænsen. Bryske politifolk afhørte ham i to omgange og gennemrodede hans telefon og hans taske for kompromitterende materiale.

Men de fandt kun de køleskabsmagneter og håndstrikkede sjaler, han havde købt til sin dækhistorie som turist. Alle billeder og kontakter fra Hviderusland havde han på forhånd uploadet til sin Dropbox og slettet fra telefonen.

Denne gang handler de nye kontakter til oppositionspartier og civilsamfund for Jens-Kristian Lütken også om at se frem mod det tidspunkt, hvor Lukasjenko måske ikke længere er præsident.

»Ét er at vælte tyrannen, noget andet er at få skabt et demokrati og et civilsamfund. Ellers ender man hurtigt i en situation som i Ukraine, hvor en ny præsident bare tager nogle af det tidligere regimes dårligdomme til sig. Der tror jeg også, det danske foreningsliv har noget at bidrage med til at få skabt et demokratisk samfund.«