Dansk kvinde sad fængslet i otte måneder uden grund. Norske myndigheder tolkede EU-regler forkert

Norske domstole har i årevis afsagt lange fængselsstraffe på forkert grundlag. Mindst 2.400 er blevet beskyldt for socialt bedrageri ud fra fejlfortolkede EU-regler. Den ansvarlige minister undskylder over for ofrene og lover at rette op på fejl, der er begået.

Arbeids- og socialminister Anniken Hauglie (H) undskyldte i Stortinget på vegne af regeringen over for de personer, der er blevet ramt af en fejlfortolkning af EU-regler, som Norge har adopteret i national lovgivning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Stian Lysberg Solum/NTB/Scanpix/Ritzau

Norske sociale myndigheder har i årevis fejlfortolket EU-regler for sociale ydelser, mens domstolene blindt har fulgt den forkerte vurdering. Mindst 48 er blevet dømt på det fejlagtige grundlag. En af de uretmæssigt dømte er en dansker, der boede og arbejdede i Norge, og som blev idømt 11 måneders fængsel for »groft bedrageri« og »falsk forklaring«.

Den danske kvinde fortæller, at hun »nærmest fik et chok«, da telefonen pludselig ringede med en norsk stemme i den anden ende, der fortalte om myndighedernes kovending. Beskeden var, at dommen mod hende er blevet underkendt. Det betyder samtidig, at kvinden sad i fængsel i månedsvis, selv om det nu har vist sig, at hun ikke havde gjort noget ulovligt.

»Det havde jo frygtelige konsekvenser for hele min familie. Psykisk var det meget hårdt for os alle sammen,« siger den danske kvinde.

Berlingske har talt med kvinden og kender hendes navn, som hun ikke i øjeblikket ønsker offentliggjort i danske medier.

»Der er ikke så mange andre end min familie, der kender til sagen. De fleste af mine venner ved ikke noget om det.«

Politikere undskylder for fejlfortolkning

Kvinden er et af de mange ofre for en skandale af et næsten uoverskueligt omfang, som omfatter det norske retssystem og de sociale myndigheder, og som de norske politikere febrilsk forsøgte at få greb om. Under en en debat om sagen i Stortinget tirsdag undskyldte socialministeren over for ofrene.

»På vegne af regeringen beder jeg om at få lov at sige undskyld. Jeg har tidligere kaldt dette en skandale, og det står jeg ved,« sagde Anniken Hauglie (Høyre) ifølge norske medier, da hun åbnede debatten i Stortinget.

»Alle sten må vendes. Det, der sket af fejl, må der rettes op på.«

Ministeren lovede samtidig en grundig undersøgelse af, hvordan de sociale myndigheder og retssystemet i årevis kunne handle så systematisk forkert imod gældende regler. Samtidig siger oppositionspolitikere, at de ikke er overbevist om regeringens evne til at rydde op i sagen og overvejer en mistillidserklæring mod socialministeren.

Sagen er de seneste dage eksploderet, mens omfanget er blevet kendt. Ud over de fejlagtige domme er mindst 2.400 personer blevet afkrævet tilbagebetaling af sociale ydelser ud fra den fejlagtige tolkning af de EU-regler, som Norge har tilsluttet sig.

De norske myndigheder har rutinemæssigt underkendt folks ret til modtage sygedagpenge, støtte til pleje eller dagpenge under jobafklaringsforløb, hvis de samtidig i perioder har opholdt sig uden for Norge i EU-lande.

Men i 2012 adopterede Norge EUs regler for modtagelse af sociale ydelser i norsk lovgivning. Det betyder, at man – i modsætning til de norske afgørelser – godt må opholde sig i andre EU- samt EFTA-lande og EØS-lande, hvis man samtidig overholder oprindelseslandets regler for sit sygdomsfravær fra arbejdsmarkedet.

I fængsel uden grund

Det fastslog rigsadvokaten, da han redegjorde for sagen og erklærede, at mindst 48 personer er blevet dømt for socialt bedrageri ved norske domstole på fejlagtigt grundlag. 36 af de indtil nu kendte fejlagtige domme har resulteret i fængselsstraffe.

Det gælder også den danske kvinde, der i en længere periode har haft bopæl i Norge, hvor hun var ansat i plejesektoren. Hun blev stillet for retten i 2015 og idømt 11 måneders fængsel, hvoraf 90 dage blev gjort betinget.

Retten kendte hende skyldig i bevidst bedrageri og for uretmæssigt at have modtaget omkring 890.000 norske kroner – ca. 650.000 danske kroner, fordi hun under et sygdomsforløb tog til Danmark i længere perioder uden at informere myndighederne om det. Retten troede ikke på hendes forklaring om, at hun ikke kendte reglerne, men ifølge Rigsadvokatens reviderede fortolkning har hun ikke gjort noget forkert.

»Og det har jeg hele tiden fra dag ét sagt. Men der var ikke nogen, der ville høre på mig. Nej, nej, det passede ikke. Så viser det sig nu flere år efter, at det passede faktisk,« siger den i dag 70-årige kvinde.

»Og det er jo fuldstændigt grotesk, at det kan lade sig gøre, for der er jo mange i retssystemet, som ikke har gjort deres arbejde. Det gælder jo både politiet og advokater, og jeg skal komme efter dig.«

En del af fængselsstraffen blev afsonet i Danmark, hvor kvinden i dag bor. Hun siger, at fængselsopholdet føltes som »frygtelig lang tid«. Efter den udståede straf i 2017 havde hun mistet troen på, at hun nogensinde ville blive renset:

»Jeg havde egentlig lagt det helt bag mig, så jeg fik jo nærmest et chok, da jeg blev ringet op og fik at vide om sagen. Det er jo nogle ting, som man helst vil glemme.«

Skandale kan vokse endnu mere

Mens skandalen om de fejlagtige anklager for socialt bedrageri og misbrug af offentlige ydelser de seneste dage er blevet rullet op i norske medier, har politikere, advokater og kommentatorer betegnet det som et eksempel på, at embedsmænd og dommere og advokater i retssystemet i uskøn forening blindt har blåstemplet en forkert praksis. De har ikke undersøgt regler ordentligt og stillet hinanden de nødvendige spørgsmål, og afgørelserne har ramt personer, der i forvejen var i en sårbar situation.

Flere eksperter har vurderet, at omfanget kan vokse sig endnu større end det, der indtil videre er kommet frem. Norske domstole har ifølge norske medier fundet frem til flere end 20 »nye« sager om socialt bedrageri, der nu bliver set på igen i lyset af den reviderede tolkning af EU-reglerne.

Den opsigtsvækkende sag om sociale ydelser bliver flittigt kommenteret og brugt af både EU-modstandere og -tilhængere.

Nogle juridiske eksperter påpeger, at den fejlagtige vurdering kan have haft konsekvenser for langt flere end de personer, der gennem årene er blevet afkrævet at refundere sociale ydelser. Der kan også være mange, der i udgangspunktet slet ikke har fået ydelserne, som de havde ret til, fordi de havde oplyst, at de ville tage til udlandet under sygdomsforløbet.

Desuden har flere jurister sagt til norske medier, at de mener, at reglerne for sociale ydelser kan være blevet fejlfortolket helt siden Norges første EØS-aftale med EU i 1994.

Hvad med dem, der indrettede sig efter fejlagtige regler? Det er et af de spørgsmål, der nu rejser sig i Norge.

Vil have renset straffeattest

Flere af de fejlagtigt dømte er blevet straffet for at have opholdt sig i Danmark. De fleste dømte er nordmænd, men der er også tale om statsborgere fra andre nordiske og andre europæiske lande.

Der er ikke offentliggjort specifikke oplysninger om de personer, der uretmæssigt er blevet stillet over for krav om at refundere ydelser. Norge er traditionelt et land, hvor en del danskere i kortere eller længere perioder søger arbejde, men det er uvist om flere danskere kan være blevet ramt af de fejlfortolkede regler.

»Det er ikke en problemstilling, som vi kender til her i DSR. Vi har rigtigt nok medlemmer, der tager til Norge for at arbejde, men vi har ikke kendskab til eksempler, hvor nogen er kommet i klemme i forhold til dagpengesystemet,« lyder det fra Dansk Sygeplejeråd.

Heller ikke Overlægeforeningen, Foreningen af Speciallæger eller 3F har indtil videre registreret henvendelser fra medlemmer om sagen i Norge.

Men den uretmæssigt dømte danske kvinde venter i øjeblikket på at blive kontaktet af de norske sociale myndigheder for at få at vide, hvad de vil foretage sig i hendes sag. Den norske stat har lovet at levere gratis retshjælp til individuelle vurderinger med henblik på tilbagebetaling af ydelser samt erstatning for uretmæssig fængsling.

»Nu for mit vedkommende så står det jo på min straffeattest. Det er jeg jo ikke interesseret i. Det er jo også en kæmpeting,« siger kvinden.