Det var under et besøg i Strasbourg i maj 2019, at Roger Torrents mobiltelefon pludselig begyndte at opføre sig mistænkeligt.
»Der skete mærkelige ting. Mine WhatsApp-beskeder og tråde blev slettet. Jeg fik mærkelige SMS-beskeder, og ingen andre omkring mig havde lignende problemer,« fortæller parlamentsformanden for Cataloniens regionale parlament til El País.
Forklaringen er foruroligende, kunne den spanske avis tirsdag afsløre i samarbejde med britiske The Guardian.
Uregelmæssigerne er klare tegn på, at Roger Torrents telefon var mål for det israelsk-producerede spyware-program Pegasus, der ikke blot kan lænse den for data og efterfølgende slette sine spor men også slå mikronen til, så folkene bag hackningen kan lytte med under samtaler og møder.
Den catalanske politiker, der tilhører uafhængighedspartiet Esquerra Republicana de Catalunya, er en blandt over 1.400 brugere i 45 lande, der sidste forår var mål for spionage under en flere uger langt sikkerhedsbrist i den populære applikation.
I omkring 140 tilfælde lykkedes det at hacke mobilerne, viser en analyse fra den canadiske forskningsenhed Citizen Lab under University of Toronto, der har undersøgt omstændighederne omkring Pegasus-angrebet for WhatsApp.
Program sælges kun til regeringer
Ifølge analysen, som El País og The Guardian har haft mulighed for at læse, tilhører hovedparten af de berørte mobiltelefoner journalister, aktivister, diplomater og embedsmænd fra en række asiatiske, afrikanske, mellemøstlige og latinamerikanske lande.
Roger Torrent og to andre catalanske separatistledere er de eneste europæiske mål, og mistanken om, hvem der står bag, peger i en bestemt retning.
Ifølge NSO Group, der har udviklet Pegasus, sælges programmet udelukkende til regeringer som våben i kampen mod terrorisme og organiseret kriminalitet.
Det israelske firma, der er blevet trukket i retten af WhatsApp som ansvarlig for hackningen, nægter overfor El País og The Guardian at oplyse sin kundeliste, men Roger Torrent er ikke i tvivl.
»Denne sag bekræfter uafhængighedstilhængeres frygt for, at den spanske stat er parat til at bruge alle midler for at forfølge et legitimt politisk projekt,« siger parlamentsformanden til de to aviser.
12 catalanske separatistledere, heriblandt Roger Torrents partileder, Oriol Junqueras, blev i oktober sidste år idømt langvarige fængselsstraffe for i efteråret 2017 at have afviklet en ulovlig folkeafstemning og efterfølgende udråbt en selvstændig republik.
Den patriotiske brigade
Hvis de spanske sikkerhedsstyrker står bag hackningen, ville det ikke være første gang, at beskidte og ulovlige metoder tages i brug mod de catalanske separatister.
Under den tidligere konservative regering arbejdede en uofficiel enhed, kendt som »den patriotiske brigade«, intenst med at samle smuds om politiske modstandere, herunder også lederne af venstrepartiet Podemos.
De kompromitterende oplysninger, der i mange tilfælde var helt eller delvist opfundne til lejligheden, blev systematisk lækket til pressen som led i den politiske kamp forud for løsrivelsesforsøget i 2017.
Lækkede lydoptagelser viser, at daværende indenrigsminister Jorge Fernández Diáz var fuldt orienteret om det »patriotiske politiarbejde« og deltog aktivt i planlægningen af det.
Flere af brigadens ledende medlemmer er efterfølgende blevet retsforfulgt for falsk vidnesbyrd og andre former for magtmisbrug.
Spansk regering har »ingen viden« om hacking
Angrebet mod Roger Torrents telefon fandt imidlertid sted på et tidspunkt, hvor socialisten Pedro Sánchez havde overtaget regeringsmagten.
»Det er ellers en regering, som hævder at være den mest progressive i vores historie,« bemærker den catalanske parlamentsformand sarkastisk og tilføjer:
»Men man kan jo håbe, at det her kan være med til at sætte en stopper for den beskidte krig, aktiviteterne i statens kloakker og forfølgelsen af politiske ideer.«
En regeringstalsmand forsikrer overfor El País og The Guardian, at »regeringen ikke har nogen viden om, at præsidenten for Cataloniens parlament, Roger Torrent, skulle være offer for hacking«.
Efterretningstjenesten CNI nøjes med at fastslå, at den »altid handler med absolut respekt for gældende lov«. Hverken Nationalpolitiet, hvor den »patriotiske brigade« opererede, eller Civilgarden har svaret på de to avisers henvendelser.
