Broen i Skotland: Hvorfor springer hunde i døden i denne kløft?

Skotland er hjemsted for en hovedløs trommeslager og søuhyret Nessie. Og i Dumbarton nordvest for Glasgow er der ugler i mosen, vandrende spøgelser og hunde, der springer fra Overtoun Bridge.

Indbyggerne i Dumbarton nordvest for Glasgow er begyndt at kalde Overtoun for »Hundenes selvmordsbro«. Ifølge skotterne har flere hundrede hunde kastet sig ud over broens kant.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophie Gerrard /New York Times S

»Jeg var sikker på, at hun var død,« siger Lottie Mackinnon stille.

Mackinnon sidder lidt sammensunket i et hjørne af cafeen med sine to børn og nipper til den varme chokolade. Og hun fortæller om dagen for tre år siden, da hun var ude at gå med sin border collie Bonnie på Overtoun Bridge i skotske Dumbarton.

»Noget fór i Bonnie, så snart vi nærmede os broen,« fortæller Mackinnon. »Først stivnede hun, men så blev hun som besat af en mærkelig energi, og så løb hun hen og sprang lige ud over brystværnet.«

En forhekset hund lokkes til at springe ud fra en bro af en ondskabsfuld magt? Det lyder som en lettere absurd scene fra et gammelt afsnit af The Twilight Zone.

Men Lottie Mackinnons hund er blot en af flere hundrede, som skotterne insisterer på pludselig er blevet grebet af en trang til at kaste sig ud fra den gotiske stenbro. Mange er døde på de skarpe klipper 15 meter under broen.

Indbyggerne i Dumbarton nordvest for Glasgow begyndte at kalde Overtoun for »Hundenes selvmordsbro«.

Mackinnon, der voksede op i nabolandsbyen Milton, krymper sig lidt ved erindringen om, hvordan hun fortvivlet kantede sig ned gennem træer og buske i den stejle kløft for at lede efter Bonnie. Da hun omsider fandt frem til hunden, lå den og peb og forsøgte at rejse sig.

»Det var et mirakel, at hun overlevede,« siger hun.

I et land med en rig tradition for overtro, myter og uhyrer – Skotland er trods alt hjemstedet for Loch Ness – har broen været genstand for megen mystik. Hvorfor springer så mange hunde ud?

Lokale forskere vurderer, at flere end 300 hunde er forsvundet ud over broens stenmure; frokostaviser regner med 600 hunde. Mindst 50 af dem er døde.

Mink eller skovmår

Nogle mener, der findes en rationel forklaring, som involverer det stedlige terræn og lugten af pattedyr i kløften, som får hundene til at gå amok.

Andre forklaringer søger ud i mere paranormale toner.

Broens beliggenhed i en stille og tæt skov passer til beskrivelsen af det, de gamle keltere kaldte et »tyndt sted« – et magisk sted, hvor der er kort afstand mellem himmel og jord.

»Folk i Dumbarton er meget overtroiske,« siger den lokale taxachauffør Alastair Dutton. »Som børn legede vi alle i Overtoun-kløften, og vi tror på spøgelser, fordi vi alle har set eller følt ånder deroppe.«

Fænomenet har inspireret en episode af TV-serien X-Files og en hel bog. Men til trods for al opmærksomheden er mysteriet stadig ikke opklaret.

Fra en vis afstand kan det se ud, som om den tunge, udsmykkede bro fra 1895 blot er en fortsættelse af vejen op mod en herregård, som blev bygget af en velhavende victorianer ved navn James White. Kommer man tættere på, kan man ane de tre buer, som strækker sig over en kløft med en lille flod i bunden kaldet Overtoun Burn. Men står man midt på broen, er det let at glemme, at terrænet skråner stejlt ned mod kløften.

I den nærliggende herregård fortæller den nuværende beboer Bob Hill, at hans kone og ham har set adskillige hunde pludselig kaste sig ud fra broen, siden de for 17 år siden flyttede ind i det, der nu kaldes Overtoun House.

Men Hill er fra Texas, og han har en meget jordbunden forklaring: Lugten af små dyr, som piler rundt nede i kløften under broen, driver hundene op i det røde felt, så de slider sig fri af en eventuel hundesnor og springer.

»Hundene opfanger lugten af mink, skovmår eller noget lignende, og så springer de op på broens mur,« siger Hill. »Og da muren buer øverst, falder de simpelthen ned.«

Alligevel vil han gerne medgive, at Overtoun er et »mere spirituelt sted end de fleste andre«.

»Skotland er sådan et sted, hvor der er mange overnaturlige kræfter på spil, og det er en ganske almindelig del af folks liv,« tilføjer han.

... eller et spøgelse?

Paul Owens underviser i religion og filosofi i Glasgow og voksede selv op i en landsby i nærheden af broen. Han har for nylig udsendt en bog om fænomenet, og når det gælder en forklaring på de springende hunde, er han at finde i den overnaturlige lejr.

»Efter 11 års undersøgelse er jeg overbevist om, at der står et spøgelse bag alt dette,« erklærer han, mens vi sidder uden for en pub på en regnvåd dag i Glasgow.

Owens' teori er populær blandt de lokale, der er vokset op med historierne om »Den Hvide Dame fra Overtoun« også kendt som John Whites sørgende enke, svigerdatter af James White.

»Damen boede alene og sørgede i mere end 30 år, efter hendes mand var død i 1908,« fortæller Marion Murray, der selv bor i Dumbarton. »Og hendes spøgelse har vandret rundt her omkring lige siden. Hun er blevet set i vinduer og alle mulige steder.«

En vaks Labrador

Emma Dunlop har godt nok hørt »alle disse skrækhistorier«, men hun tager alligevel sin labrador Ginger med ud at gå i Overtoun.

Hun slipper ham ikke ud af bilen, før han er i snor.

»Han har aldrig forsøgt at springe,« siger hun, »men somme tider stivner han og tøver, når han når ud på broen. Så jeg er altid forsigtig.«

En dag sprang Ginger ud af bilen, løb rundt om Emma Dunlop og spurtede så af sted mod Overtoun Bridge, som blev passeret i fuldt firspring.

Men så stivnede hunden og stirrede intenst tilbage mod broen, som virkede tom for det menneskelige øje.

»Nå, hvor er hun så? Hvor er Den Hvide Dame?« sagde Emma Dunlop med et grin.

Så fortsatte de to deres spadseretur.

Oversættelse: Lars Rosenkvist