Det var et af de vigtigste politiske løfter til briterne under valgkampen. Nu kan det vise sig, at det bliver umuligt at holde.
Boris Johnson gik nemlig til valg med et løfte om at gennemføre skattelettelser, der ville kunne mærkes i borgernes pengepunge. Nu står den nyvalgte regering i stedet i en situation, hvor udsigterne for britisk økonomi er svagere end forventet, og hvor det kan blive svært for regeringen overhovedet at finde pengene til at leve op til løfterne.
Vurderingen kommer fra den officielle vagthund for britisk økonomi, Office for Budget Responsibility (OBR), og den vurdering har formentlig ikke vakt begejstring i Downing Street hos premierministeren.
Staten låner mere
Ifølge OBR viser en økonomisk gennemgang, at den britiske stat de seneste måneder har lånt omkring 20 mia. pund (knap 150 mia. kr.) mere end planlagt. Det er i sig selv en alvorlig bet i forhold til det råderum, som regeringen har at arbejde med, og ifølge OBR er situationen ikke blevet bedre af, at en række indikatorer viser, at britisk erhvervsliv ser mere pessimistisk på fremtiden end tidligere.
Omvendt viser nye tal, at den britiske arbejdsløshed er faldet til det laveste niveau i 44 år.
»Selv en beskeden forværring i forventningerne til den økonomiske udvikling eller gennemførelsen af skattelettelser vil kunne føre til, at den nye regering vil bryde det regelsæt for britisk økonomi, som de selv har sat op. Ser man frem, vil skattestigninger være nødvendige frem for skattelettelser,« siger analytikeren Jack Leslie fra Resolution Foundation, der er en selvstændig britisk tænketank, til The Guardian.
Ud inden 2021
Tirsdag blev det kendt, at Boris Johnson ønsker at gennemføre en lov, der garanterer, at Storbritannien forlader EU ved udgangen af 2020, også selv om man på det tidspunkt ikke har været i stand til at indgå en bindende aftale med EU.
Selv om det er en melding, der ikke overrasker, risikerer den at kunne bidrage negativt til britisk økonomi på den korte bane. På den ene side vil mange virksomheder formentlig være tilfredse med, at flere år med Brexit-usikkerhed nu afsluttes. På den anden side har erhvervsvirksomheder og organisationer indtrængende efterspurgt, at Storbritannien indgår bindende aftaler med EU, så virksomhederne har præcise spilleregler for alt fra patenter over told til ventetider ved grænserne, når de skal sende varer til og modtage varer fra et EU-land.
Ifølge det økonomiske analyseinstitut IHS Markit betyder den fornyede usikkerhed, at erhvervslivet kan ende med at holde igen med investeringer. En tendens, der også har kunnet aflæses i de private husholdninger de seneste år. Bekymringen for fremtiden har betydet, at både private og virksomheder har holdt på pengene, fordi de ikke ved, hvordan den økonomiske situation bliver efter Brexit.
Boris Johnson har dog kunnet glæde sig over udviklingen på det britiske aktiemarked efter sin valgsejr. Aktiekurserne er steget generelt, og det tolkes som en tillidserklæring fra investorer, som nu tror på øget politisk stabilitet og dermed bedre tider for britisk erhvervsliv.
