Boris Johnson har kurs mod Downing Street: Her er en række af de mest opsigtsvækkende udmeldinger på hans vej

Hvordan er bordtennis kendetegnende for Storbritannien? Hvad skal man satse på i den britiske transportsektor? Hvorfor er Tony Blair en »smurt grisling« – og hvordan undgik Boris Johnson at sniffe kokain? Den kommende premierminister har ofte taget ordet. Og her er, hvad han sagde.

BRITAIN-EU/LEADER-JOHNSON-LANGUAGE
(ARKIV) Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix

Tirsdag blev han valgt som formand for de konservative. Onsdag bliver han den mest magtfulde mand i Storbritannien.

Og i årevis har Boris Johnson været en af de mest kontroversielle politikere i britisk politik.

Berlingske har samlet et udpluk af den britiske politikers mest eklatante udmeldinger – og vi begynder med, hvad han tænkte om sine chancer for at indtage 10 Downing Street.

»Mine chancer for at blive premierminister er cirka lige så gode som at finde Elvis på Mars, eller at jeg bliver reinkarneret som en oliven.«


Johnson udtalte sig dengang til The Independent. Året var 2004 og et par år efter, han fik sin første plads i Parlamentet.

Siden er Johnson blevet en central figur i det konservative parti, hvor han også har været kendt for at være meget direkte. Det gælder også over for politiske modstandere, hvor han i 2004 beskrev daværende premierminister, Tony Blair:

»Han er en blanding af Harry Houdini og en smurt grisling. Han er så uhåndgribelig, at han knap nok er et menneske. At få hold på Blair er som at forsøge at sømme fromage til en væg.«


Der var heller ikke mange roser til hans formand - og senere premierminister - David Cameron, hvor han på en partikongres i 2005 meldte følgende ud:

»Jeg støtter David Camerons kampagne ud af rendyrket, kynisk egeninteresse.«


Det er dog ikke kun enkelt personer, der har fået hug. Det var tydeligt, da han i den britiske avis The Telegraph havde den simple konstatering:

»Den forfærdelige sandhed er, at når folk kommer for at se deres parlamentsmedlemmer, er de løbet tør for bedre ideer.«


I 2008 blev Boris Johnson valgt som borgmester i London. En bedrift, som han gentog i 2012, hvor han i et interview med The New York Times efterfølgende løftede sløret for, at han havde modtaget »den største ros i sin karriere« i form af en særlig e-mail fra frontmanden i The Rolling Stones.

»Aldrig i livet havde jeg troet, at jeg Mick Jagger ville lykønske mig for at opnå noget som helst.«


Gennem den bedre halvdel af et årti blev Johnson dermed synonym med de britiske storbyer, med London og med livet i metropolen. Året efter sit genvalg gjorde han det også klart i The Daily Mirror, hvorfor byen er så fantastisk:

»Vi søger mod byerne, fordi der er et større udvalg af piger på barerne. Et større udvalg til reproduktion. Men frem for alt søger talentfulde mennesker mod byerne for berømmelse.«


Til det tilføjede han:

»De kan ikke blive berømte i f***ing landsbyer.«


Så hvis man er i tvivl: Boris Johnson er en bramfri mand. Det har ikke mindst været tydeligt i hans tilbagevendende spalteplads i de britiske aviser, hvor han blandt andet skrev en klumme om overvægt med overskriften:

»Indse det: Det er alt sammen din egen fede skyld.«


Andre udmeldinger fra den kommende premierminister har været om pålideligheden i den britiske transportsektor:

»En hest er et mere sikkert bud end toget.«


eller:

»Ingen overholder fartbegrænsninger bortset fra en motoriseret cykeltaxa.«


Over årene har Johnson også skullet forholde sig til adskillige spørgsmål om brugen af blandt andet kokain, hvor flere aviser har stillet spørgsmål ved den kommende premierministers festvaner.

Svarene er dog ikke, hvad man normalt ville se fra en politiker - som da han i TV-programmet »Have I Got News For You« fortalte følgende:

»Jeg tror, at jeg engang er blevet givet kokain, men jeg nyste samtidig. Så det kom ikke op i min næse. Faktisk har det måske været flormelis.«


Vi runder af med, hvad den næste premierminister mener om det britiske folk.

»Bordtennis blev opfundet på Storbritanniens spiseborde i det 19. århundrede og blev kaldt Wiff-waff! Og der, mener jeg, har du forskellen mellem os og resten af verden.«


Det sagde han i 2008 og fortsatte:

»Andre nationer, som franskmændene, så på et spisebord og så en mulighed for at spise aftensmad; vi så på det og så en mulighed for at spille Wiff-waff.«


Se den konkrete udmelding her: