Børn eller butikker: Europa er delt i sin åbningsstrategi
De første europæiske lande er så småt ved at tage skridt til at genåbne samfundene. Og mens en nedlukning af gode grunde tager sig ens ud, er åbningerne vidt forskellige.
De første europæiske lande er så småt ved at tage skridt til at genåbne samfundene. Og mens en nedlukning af gode grunde tager sig ens ud, er åbningerne vidt forskellige.
Hvordan åbner man et samfund, der har været lukket helt ned af en epidemi?
Skal man lade butikkerne, de små forretningsdrivende, lungerne i enhver økonomi, starte først? Eller skal det være de små, børnene, der foreløbig har været spærret inde hjemme hos deres forældre – og dermed hæmmet de voksnes produktivitet – som løber døren ind?