Berømt fodboldhustru retter vild anklage mod kollega – og de britiske medier eksploderer

Har hun virkelig gjort det? Er den personlige jalousi blandt de rige og berømte fodboldhustruer – de såkaldte WAGs – virkelig så giftig? Her er historien om anklagen, der lige nu sætter briterne på den anden ende.

side14A 37269411
WAGs, ikke WABs. Fold sammen
Læs mere
Foto: Owen Humphreys/Reuters/Ritzau Scanpix

Historien er så vild, at den på ganske få minutter har fået britisk Twitter til at eksplodere. Og den handler om de to førende, rige og berømte fodboldhustruer.

Den ene hedder Coleen Rooney, den anden hedder Rebekah Vardy, og den ene sender en mildest talt opsigtsvækkende anklage mod den anden. Her er historien:

Den begynder med den særlige status, som engelske fodboldhustruer har.

WAGs, kalder englænderne dem, en forkortelse for »Wives And Girlfriends«, og i en lang periode var Coleen Rooney dronningen af gruppen. Hun er gift med den håbløst uglamourøse Wayne Rooney, som nu er ude af engelsk topfodbold, og dermed er Coleen Rooney også ude som top-WAG.

Coleen Rooney (foto) har i en fodboldgeneration været den førende engelske WAG – »Wife and Girlfriend« – men hendes rolle er nu overtaget af Rebekah Vardy. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix.

Hendes rolle er overtaget af Rebekah Vardy. Som Berlingske skrev om hende ved VM-slutrunden i sommeren 2018:

»Rebekah Vardy har haft et godt VM. Hun har taget sine børn ud af skolen for at bo på et luksushotel i Rusland, og hun har brændt, hvad der svarer til 1,2 millioner kroner, af på privatfly og livvagter, skriver de britiske medier. Hun har været en levende reklamesøjle for Alexander McQueen-sko og sommerkjoler fra Zimmermann, hun har været i alle bladene og fortalt om sex med sin fodboldmand og været i online-klammeri med russiske internettrolls.«

Blokerede alle

Det er med andre ord scenen for den vilde historie, der turnerer nu på de sociale medier.

For Coleen Rooney beskriver, hvordan hun i årevis har delt historier fra sit inderste liv på sit private Instagram, og her lukkede hun kun de allernærmeste venner ind, skriver hun. Men alligevel blev historier fra netop den private afdeling ved med at lække til tabloidavisen The Sun.

Coleen Rooney begyndte at få en mistanke mod én bestemt person, og hun udtænkte derfor en sindrig plan. Hun blokerede alle fra sin private Instagram – bortset fra denne ene person – og i fem måneder fodrede hun derefter sin private Instagram med falske historier, skriver hun. F.eks. en historie om, at hun rejste til Mexico for at få en behandling, så hun kunne kønsselektere sit kommende barn, og også en historie om en oversvømmelse af hendes kælder.

Alle de falske historier endte i The Sun, og dermed må hun konkludere, at der kun kan være én kilde til de historier, og det er den ene, som stadig følger hendes private Instagram konto – nemlig Rebekah Vardy, skriver hun.

Herunder: Anklagen fra Coleen Rooney

Skodkanaler

Rebekah Vardy har dementeret anklagen. Hun er vred over, at Coleen Rooney ikke bare ringede til hende og tog en snak med hende, for så kunne hun have fortalt hende sandheden, nemlig at rigtig mange mennesker har adgang til hendes Instagram, skriver hun.

De kender hendes passwords og kan sagtens se, hvad Coleen Rooney måtte have lagt op, og i det hele taget – indikerer hun – så er hun noget af et fæ til teknologi.

Herunder: Svaret fra Rebekah Vardy:

Alt sammen passer det ind i de engelske fordomme om WAGs som arbejderklasse med få intellektuelle ressourcer og kun optaget af bling og den slags drama, som man normalt finder på skodkanaler i dagtimerne.

Og her er der virkelig tale om – som man siger i den slags dramaer – et »must-see«-øjeblik på Brexit-øen.