Drømmer du om en romantisk middag, mens solen går ned over Palma-bugten, og bølgernes skvulp kun overdøves af dæmpet strygermusik.
Så glem alt om det.
Risikoen for, at du får bord ved siden af et højtråbende selskab iført fodboldtrøjer, stramt siddende sygeplejerskeuniform eller helt uden tøj på overkroppen, er overhængende. Og de vil med næsten total garanti være stærkt berusede.
Sådan har det i hvert fald været indtil nu. Men det skal der laves om på, har en gruppe restauratører fra Mallorcas hedeste turisthelvede besluttet.
»I dagtimerne er det mere fleksibelt, men om aftenen kører vi med nul tolerance,« siger Juan Miguel Ferrer, der står i spidsen for Palma Beach.
Brancheorganisationens medlemmer vil fremover kræve af deres gæster i deres restauranter langs Palma-bugten at de er klædt ordentligt på.
Møder man op i fodboldtrøjer, ærmeløse T-shirts, diverse former for udklædning samt, naturligvis, med bar mave, er der adgang forbudt.
Også klipklappere og tingeltangel indkøbt hos gadesælgere er no go ifølge Palma Beach-reglementet, der i stedet foreskriver en såkaldt »casual chic-dresscode«.
Pandemiens timeout har vist vejen
»Det, vi forsøger at kommunikere, er blot, at folk lige snupper et brusebad og skifter tøj i stedet for at komme direkte fra stranden eller efter at have drukket på gaden hele dagen,« siger Ferrer til The Guardian.
Han erkender, at den nye dresscode kun er et lille skridt i retning af en anden turismemodel, men tilføjer, at et opgør er mere nødvendigt end nogensinde.
Myndigheder og branchefolk på Mallorca har gennem årtier kæmpet for at slippe af med det traditionelle image som »grisefestdestination«.
På store dele af den guddommeligt smukke middelhavsø er det da også med årene lykkedes at tiltrække et mere civiliseret publikum.
Men langs Palma-bugten har briterne i Magalluf og tyskerne i S'Arsenal stædigt holdt fast i ideen om »Malle« som en destination, hvor man drikker sangria af en gulvspand for til gengæld at brække sig på gaden.
Og selvom pandemiens timeout naturligvis var for meget af det gode, har de første forårsmåneders stilfærdige genopstartsfase vist, at en anden verden er mulig også i de traditionelle enklaver.
Når drukturisterne nu igen strømmer til, er det derfor næsten ikke til at holde ud.
Også fordi de både her og andre steder i middelhavsområdet – som Berlingske forleden kunne fortælle – synes at opføre sig dårligere ned nogensinde før.
Tyske bowlere bag tremmer
Dresscode-reglementet er da også kun et blandt en række eksempler på, hvordan mallorcanerne er begyndt at slå hårdere ned i et desperat forsøg på at undgå et tilbagefald til tiden før pandemien.
I Tyskland følger man med bekymring sagen om medlemmerne af en bowlingklub, der »kom til« at sætte ild til en baldakin, hvilket førte til omfattende materielle skader og fire indlagte med røgforgiftning.
Otte af bowlerne har nu i en måned siddet varetægtsfængslet, sigtet for brandstiftelse, uden mulighed for at slippe fri mod kaution.
Også druk på gaden kan straffes hårdere ifølge en lov, der blev vedtaget i 2020, men som først nu skal stå sin prøve.
Samtidig arbejder regionalregeringen på De Baleariske Øer, der foruden Mallorca også omfatter Ibiza og Menorca, på en masterplan, der skal begrænse turismen og dens konsekvenser.
Til flere populære – og økologisk skrøbelige – udflugtsmål er der ikke længere adgang for personbiler, og hvis man vil besøge dem, må man tage en bus.
Der er også indført en kvote for hvor mange krydstogtsskibe, som dagligt må anløbe havnen i Palma de Mallorca – nemlig tre.
Hvad med den britiske servitrice?
På længere sigt skal det samlede antal af turister nedbringes.
For øjeblikket råder øerne over 625.000 hotelpladser og andre overnatningsmuligheder. Det er alt for mange set i forhold til en fast befolkning på 1,2 millioner, mener regionalregeringen.
Den planlægger blandt andet at lukke en række udtjente en- og tostjernede hoteller ved at købe ejerne ud. På den måde kan man både begrænse antallet af pladser og mindre velbeslåede turister.
»I virkeligheden er det udtryk for et had mod de lavere sociale klasser. Man vil ikke have britiske servitricer som gæster på Mallorca, kun de rige,« protesterer Juan Manuel Ordinas, der ejer et par af de billige hoteller, til The Guardian og tilføjer:
»De bruger ikke så mange penge, men heller ikke så mange ressourcer. De har ikke adgang til jacuzzier, fire golfbaner og seks buffeter, men bor på små hoteller, hvor tre værelser må deles om en bruser.«
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
