Officielt bliver det fransk-tyske forslag om at oprette en gigantisk EU-hjælpefond modtaget med pokerfjæs. Det er »et godt udgangspunkt« for den videre debat, om end der også er hår i suppen, lyder det fra regeringerne i de sydeuropæiske lande.
Men forbeholdene handler i høj grad om taktik forud for de kommende ugers forhandlinger. Og især den italienske premierminister, Giuseppe Conte, har svært ved at skjule sin begejstring.
Hvis ideen om at fordele fondens 500 mia. euro som overførsler, og ikke som lån, føres ud i livet, vil det være »et fantastisk resultat«, jubler Conte ifølge avisen La Stampas kilder i premierministerresidensen, Palazzo Chigi.
Italien vil som det EU-land, der har været hårdest ramt af coronaepidemien, kunne regne med støtte i omegnen af 100 mia. euro, forlyder det videre.
På den måde kan man måske helt undgå at låne fra ESM-fonden, der blev skabt efter finanskrisen med regler om finanspolitisk kontrol, og som især på den italienske højrefløj er et yndet hadeobjekt.
Vrede over »modbydelig« hollænder
Den også i Spanien udbredte tilfredshed handler imidlertid ikke kun om euro, cent og økonomiske fordele. Det bliver samtidig noteret, at den tyske kansler, Angela Merkel, med forslaget bekender europæisk kulør.
Da Hollands finansminister Wopke Hoekstra sidst i marts, mens epidemien endnu var ude af kontrol, mere end antydede, at sydeuropæerne selv var skyld i deres problemer, førte det til rasende reaktioner.
Portugals premierminister, António Costa, betegnede udtalelserne som »modbydelige«. Og selv EU-begejstrede kommentatorer begyndte at tvivle på projektet, når »middelklassen i Nord- og Centraleuropa i en situation som denne ikke besidder den nødvendige empati«, som en af dem formulerede det.
Set fra Rom og Madrid viser Tyskland – eller i hvert fald Merkel – nu i stedet samfundssind, og den spanske finansminister, Nadia Calviño, var tirsdag morgen hurtig til at byde hende velkommen i en ny europæisk »klub«.
Budskab til Danmark og co.
»Aftalen mellem Tyskland og Frankrig følger den linje, som Italien og Spanien har argumenteret for. Og det er vigtigt, at de fire vigtigste lande i unionen nu er enige,« fastslog Calviño i et interview til radiostationen SER.
Det ligner unægtelig et vink med en vognstang til de såkaldt »sparsommelige fire« – Danmark, Sverige, Holland og Østrig – om, at de har mistet deres vigtigste allierede. Men hvorfor har Angela Merkel pludselig »set lyset«?
Den franske præsident, Emmanuel Macron, mener – i sagens natur – at have en stor del af æren. Og det skyldes ikke kun charme, selvtillid og lækkert hår under forhandlingerne af aftalen mellem de to, men først og fremmest Frankrigs målrettede reformpolitik.
»Det er de seneste tre års arbejde med at reducere arbejdsløsheden og genopbygge konkurrenceevnen«, som har overbevist den tyske kansler, siger veltilfredse kilder i Élysée-palæet til avisen Le Figaro.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
