Efter mere end 75 år i det mørke, tyskerne skabte omkring sig selv som følge af uhyrlighederne under Anden Verdenskrig, tør Tyskland i stigende grad være Europas moralske vagthund.

Altså er det ingen tilfældighed, at det netop er en tysker, der nu gør europæerne opmærksomme på, at Danmark efter hans mening på flygtningeområdet har udstukket en farlig kurs – på linje med Ungarn og Polen – ved at åbne for muligheden for at oprette flygtningecentre andre steder i verden end i lige netop Danmark.