Analyse. Putins ven vil fortsat være en pinlig historie. Og han er stadig socialdemokraternes problem
For den tyske regering er det nu et pinligt og besværligt problem. Kansler Scholz og hans koalitionspartnere har gjort alt for at befri sig fra enhver tilknytning til Gerhard Schröder og hans dybt kontroversielle og fyrsteligt betalte venskab med Ruslands præsident, Vladimir Putin. Men en partikommission har netop afgjort, at der intet grundlag er for at smide den tidligere kansler ud af partiet.




