Skal Danmark igen have sin egen statslige fabrik til at producere coronavacciner?
Ja, lyder meldingen nu fra statsminister Mette Frederiksen (S) i et opsigtsvækkende interview, som Berlingske bragte søndag.
»Vi har en meget stor afhængighed af private firmaer. Det går ikke, når vacciner er supervåbnet. Derfor er vi nødt til at se, hvad vi kan gøre nationalt for at sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet,« slår statsministeren fast.
Dermed sparker Mette Frederiksen døren ind til en række scenarier: fra etablering af egen statslig vaccinefabrik i Danmark over etablering af en fælles fabrik med andre lande – og hun nævner konkret Israel som en mulig partner – til bindende aftaler med nogle af de private selskaber, som har haft succes med at udvikle coronavacciner, der virker.
Det centrale er, siger statsministeren, at der er et »nationalt funderet« alternativ til de private selskaber og det arbejde, der pågår i EU-regi, siger hun.
Lad os tage fat i statsministerens udtalelser – og begynde bagfra.
Når statsministeren direkte og åbent efterlyser alternativer til »det, der pågår i EU-regi«, er det en markant undsigelse af samarbejdet om vacciner i EU – og det er til at forstå.
EUs vaccinesamarbejde har vist sig at gå alt for langsomt. Spareiveren har været for stor, og måske har modet til at træffe hurtige beslutninger også manglet.
Derfor står EU-landene nu med en alvorlig mangel på vacciner – kontra Storbritannien, der har ageret hurtigt og været i stand til at træffe tunge beslutninger – uden EUs uendelige møderækker.
Statsministeren slår fast, at man er åben over for at finde løsninger uden for EU-regi – og uden at det nødvendigvis sker i samarbejde med de private farmaselskaber, som hun tydeligvis har set sig gal på.
Dansk vaccinefabrik er ikke realistisk
Et hovedspørgsmål er, om det er realistisk med en statsejet dansk vaccinefabrik?
Det korte svar er nej. I princippet kan alt købes for penge. Men selv hvis politikerne pludselig smed en milliard eller to på bordet, så var det langtfra det samme, som at Danmark fremover selv ville kunne udvikle de nødvendige vacciner og samtidig have en fabrik stående klar, hvor man blot skulle trykke på knappen, hvorefter vaccinedoserne væltede ud.
Spørgsmålet er måske nærmere, om Mette Frederiksen i stedet skal se mere nøgternt på, hvem der faktisk har fundet løsninger undervejs i coronakrisen?
Det kan godt være, at alle netop nu skriger efter vacciner, og at forsinkelser og manglen på vacciner får politikerne til at skælde ud på Pfizer, Moderna og AstraZeneca.
Men virksomhedernes udvikling af coronavacciner er i virkeligheden en enorm bedrift og succes. Tænk, at forskere på tværs af grænser og internationale farmaselskaber i intenst samarbejde har vist sig i stand til at færdigudvikle virkningsfulde og sikre vacciner på bare ti måneder.
Et godt eksempel er udviklingen af mRNA-teknologien, som er kernen i vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna. Den er udviklet af mindre private selskaber, som siden er gået sammen med store aktører og nu – på mindre end et år – har vist sig i stand til at bringe effektive vacciner på markedet og levere millioner af dem.
Så selvom Danmark har en mere end 100-årig erfaring med udvikling og produktion af vacciner, og Statens Serum Institut indtil for bare en håndfuld år siden havde en egen lille og ganske velfungerende vaccinefabrik, beliggende midt i København, så er det urealistisk, at danske forskere og en nyetableret dansk fabrik alene vil kunne matche de resultater, som de internationale forskere og farmaselskaber faktisk har frembragt på mindre end et år.
Ingen fælles nordisk fabrik
Så sent som i 2004 diskuterede de nordiske lande etableringen af en fælles vaccinefabrik. Forsøget faldt, fordi der opstod en slags nationalistisk strid, hvor både Danmark og Sverige gjorde krav på at få laboratorier og fabrik placeret netop i deres land.
Vaccinenationalisme er blevet hverdag i de seneste måneder. I takt med at vaccinerne er blevet færdige, kæmper land efter land deres egen kamp for at tiltuske sig ekstra doser af vaccinerne. Det gælder også Danmark, der har forsøgt at støvsuge vacciner fra producenterne ud over de fællesindkøbte vacciner via EU.
Så det kan godt være, at statsminister Mette Frederiksen er utryg ved private aktører. Og det kan godt være, at hun ønsker et »nationalt funderet alternativ«. Men i virkelighedens verden er det svært at finde argumenterne for, at Danmark skal forsøge at gå sin egen vaccinevej fremover.
Og det er endnu mindre realistisk, at Danmark skulle kunne finde en vej, hvor man ikke arbejder tæt sammen med de private selskaber, som rent faktisk har stået for mange af løsningerne på coronapandemien.
Og et godt bud er, at der nok skal stå mange bejlere klar med bud på løsninger og lyst til forpligtende samarbejder, hvis eller når statsministeren holder løftet om at være klar med både skattekroner og »risikovillig kapital«.
