Billedet af Europas tre mest magtfulde politikere, der i samlet flok tager mod Kinas præsident, Xi Jinping, på Élysée-palæets trappe, er historisk.
Dels fordi mødet mellem de fire ledere tirsdag formiddag i Paris – som det første af sin slags – iscenesætter EUs ambitioner om at gøre fælles front og stille krav til en stormagt, der ifølge Kommissionen er en »rival« på den storpolitiske scene.
Dels fordi det, som asienseksperten François Godement pointerer over for Le Monde, kan være med til at stikke en kæp i hjulet på Kinas strategi om kun at forhandle på højeste niveau med de europæiske lande hver for sig.
I første omgang kom der kun et par uforpligtende erklæringer om klimapolitik ud af topmødet. Men for værten, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, var det også blot en effektfuld finale efter to dages mere end almindelig vellykket officielt besøg.
Eller, om man vil, hans »europæiske« alibi for en række fordelagtige handelsaftaler med Xi, der især kommer Frankrig til gode. Aftaler, som samtidig sender klare – og for modtagerne brandirriterende – signaler tværs over Atlanten såvel som henover Alperne.
Pres på Trump ... og på Boeing
China Aviation Supplies Holding Companys ordre på ikke færre end 300 Airbus-fly er det vigtigste resultat af Xis besøg. Kontrakten vurderes at være cirka 30 mia. euro (cirka 225 mia. kr.) værd, og underskrivelsen af den er en dobbelt bet for USA og for præsident Donald Trump.
Donald Trump har som bekendt indledt en handelskrig med Kina, og Macrons succes med at lande kæmpekontrakten i en strategisk sektor som flyindustrien vil lægge yderligere pres på den amerikanske præsident for at levere resultater.
Det gør desuden kun ondt værre, at Airbus-rivalen Boeing befinder sig i dyb krise, efter at to af den amerikanske koncerns 737 MAX-modeller inden for den seneste tid er styrtet ned ved ulykker, der har kostet i alt 345 mennesker livet.
Alle silkeveje fører til ... Paris
Aftalerne mellem Macron og Xi omfatter desuden vindmølleprojekter til en værdi af en mia. euro, modernisering af den kinesiske PCC-koncerns fabrikker for seks milliarder euro samt ophævelsen af en embargo mod eksport af fransk fjerkræ.
Resultater, der er opnået, uden at Macron ligesom regeringen i Rom har givet efter for Beijings politiske dagsorden.
Før Xi nåede til Frankrig, kulminerede hans besøg i Italien lørdag med underskrivelsen af en aftale, der melder det sydeuropæiske land ind i Kinas kontroversielle silkevejsprojekt – et forsøg på at fremme den asiatiske stormagts politiske indflydelse via økonomisk samarbejde, lån og investeringer.
Dette skete på trods af advarsler fra traditionelle alliancepartnere som USA og toneangivende EU-lande. Men altså tilsyneladende også uden, at italienerne har fået blot tilnærmelsesvis så meget ud af deres »sidespring« som franskmændene har uden politiske indrømmelser.
»Det er fint nok, når Kina foreslår at genåbne silkevejen, men trafikken skal gå begge veje,« som en tydeligvis veltilfreds Macron konstaterede, da han mandag aften præsenterede salget af de 300 Airbus-fly.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
