Analyse: Hvem bestemmer egentlig i NATO? Efter Erdogans nej til Sverige er det et åbent spørgsmål

En danskers afbrænding af koranen koster dyrt for svenskernes NATO-drømme. Nu siger Tyrkiet nej til at lukke Sverige ind i NATO-varmen. Men måske er vreden bare et redskab til at vinde – for eksempel et forestående tyrkisk valg – og til at sikre USAs ja til nyt militært grej.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, slog mandag fast, at han ikke kan acceptere, at Sverige bliver medlem af NATO. Meldingen kommer, efter at Rasmus Paludan i weekenden afbrændte en koran foran den tyrkiske ambassade i Stockholm. Adem Altan/AFP/Ritzau Scanpix

På sin egen skæve måde kan dansk-svenske Rasmus Paludan vise sig at være den bedst mulige gave, som Tyrkiets præsident, Recep Tayip Erdogan, kunne ønske sig.

Ser man kynisk på situationen, kunne drejebogen næsten ikke være skrevet bedre, hvis man betragter weekendens begivenheder med præsidentens øjne.