Mange borgerlige franskmænd åndede lettet op, da Valérie Pécresse i december overraskende vandt primærvalget i Les Républicains.
Med sin midtsøgende, klassisk konservative profil ligner hun en kandidat, der rent faktisk kan slå præsident Emmanuel Macron i anden runde af kampen om Élysée-palæet.
Men også fronten mod højre skal skridtes af.
Og da Valérie Pécresse under et valgmøde søndag ville skrue bissen på, brugte hun et begreb, som selv Marine Le Pen vægrer sig ved at tage i sin mund.
Det begyndte ellers perfekt. Godt 7.000 tilhørere var mødt frem i Paris' Zenith-arena. Så mange, at det ikke var plads til alle i hovedsalen, og en stor del af dem var helt unge vælgere.
Men succeshistorien om den konservatives kandidats massive appel tog en helt anden drejning, da hun kastede sig ud i et forsvar af Frankrig nationale identitet.
»Vil vi om ti år fortsat være en selvstændig nation eller et støttehjul for USA? Vil vi være en forenet nation eller sprængt nation,« spurgte Pécresse retorisk og svarede så:
»Over for disse livsvigtige spørgsmål må vi ikke lade skæbnen råde. Hverken hvad angår den store degradering eller den store udskiftning.«
Le grand remplacement
Og så var det sagt. Hun havde brugt et af de mest tabubelagte begreber i debatten om fransk identitet.
Indtil for få år siden befandt tilhængere af politologen Renaud Camus' teori om Le grand remplacement – den store (befolknings)udskiftning – sig på den alleryderste og ofte også voldsparate højrefløj.
Eksempelvis nævnte den newzealandske terrorist, der i 2019 dræbte 51 moskégængere, teorien som inspiration i et forsvarsskrift for sine handlinger.
Camus argumenterer for, at muslimer og andre ikkevestlige migranter er i gang med at erstatte den oprindelige befolkning i både Frankrig og andre europæiske lande.
Og ikke nok med det. Udskiftningen finder sted som led i en konspiration, hvor dunkle globalistiske kræfter fremmer processen. Kræfter, som blandt andre præsident Macron – ifølge politologen – er i lommen på.
Camus har i årevis været persona non grata i Frankrigs offentlige debat. Og selv Marine Le Pen – den alt andet end indvandrervenlige leder af partiet Rassemblement National – undgår helst at referere til hans teori.
Men med den kontroversielle debattør Éric Zemmours indtog i valgkampen er grænserne for, hvad man kan tillade sig at sige om migranter og identitet, blevet flyttet et langt stykke til højre.
Skaden er sket
Pégresse har efterfølgende bedyret, at hun faktisk kritiserede Zemmour og ideen om den store udskiftning.
»Det, som jeg sagde, var, at vi skal undgå det, og at jeg ikke har tænkt mig at give op over for et begreb, som jeg hader,« sagde den konservative politiker mandag i et radiointerview.
En knudret forklaring, der selv blandt kandidatens partikammerater virker alt andet end overbevisende. Flere af dem har følt sig foranlediget til at slå fast, at ideen om den store udskiftning ikke er konservativ politik.
Men skaden er sket.
»Hun er Zemmours bugtalerdukke. Mødet afslørede, at Les Républicains ideologisk befinder sig i frit fald,« hævder minister for udenrigshandel Franck Riester, der selv tilhørte partiet, inden han blev signet af Macron.
Også i den højrenationale debattørs kampagne er Zenith-talen blevet modtaget med begejstring.
»Når man sår på naboens mark, så er det naboen, der høster,« konstaterer en af Zemmours vigtigste støtter, forretningsmanden Philippe de Villiers, sarkastisk.
Overhalet i meningsmålingerne
Der er endnu næsten to måneder til præsidentvalgets første runde og god tid til at korrigere kursen over for de vigtige centrumhøjrevælgere.
Når alarmklokkerne ikke desto mindre ringer i den konservative lejr, handler det også om Valérie Pécresses generelle indsats.
De konservative vidste godt, at de ikke har valgt verdens bedste taler som kandidat. Men at hun er så usikker, som mødet i Zenith også afslørede, vækker bekymring.
Især fordi hun er oppe mod retorisk knivskarpe og stærkt karismatiske rivaler.
Samtidig har Pécresse gradvist mistet sin position som favorit til at udfordre Macron. I de seneste meningsmålinger, offentliggjort tirsdag, er både Le Pen og Zemmour strøget forbi.
Fortsætter den tendens, kommer »den store udskiftning« til at foregå det politiske rum, der gennem årtier har været domineret af den legendariske præsident Charles De Gaulles konservative arvtagere.
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.
