Analyse: Først røg de højrenationale, nu gælder det venstrepopulisterne

Få måneder efter det seneste valg skal spanierne igen til urnerne 10. november. Socialisten Pedro Sánchez går efter et resultat, der begrænser det venstreorienterede parti Podemos' indflydelse i et Europa, hvor yderfløjene er kommet under pres.

Premierminister Pedro Sanchez hilser på Podemos-lederen Pablo Iglesias under et af deres bemærkelsesværdigt få møder på tomandshånd under de månedlange regeringsforhandlinger, der tirsdag brød definitivt sammen..  Fold sammen
Læs mere
Foto: Juan Carlos Hidalgo/EPA/Ritzau Scanpix

Først blev Italiens højrenationale leder Matteo Salvini hældt af brættet. Så løb Boris Johnsons hårde Brexit ind i en serie nederlag efter oprør i den britiske premerministers egne rækker. Og nu tager Spanien et omvalg for at holde det venstrepopulistiske parti Podemos uden for indflydelse.

Tre dramatiske begivenheder i europæisk politik inden for få uger, som både konspirationsteoretikere og flere ædruelige iagttagere sætter i forbindelse med hinanden. Er der noget om snakken?

En ting har de til fælles. I alle tilfælde er der tale om en bevægelse væk fra opbrud og konfrontation - fremprovokeret af mere kompromissøgende og EU-venlige kræfter.

I hvert fald har Spaniens fungerende premierminister, socialisten Pedro Sánchez, gode grunde til det at sætte sit ellers gode resultat ved valget 28. april på spil.

Økonomien

Sánchez har hele tiden været utryg ved det samarbejde med »Occupy-partiet« Podemos, som vælgerne satte i scene. Og nu, hvor en ny krise truer, virker den hestehaleprydede Podemos-leder, Pablo Iglesias', krav om ministertaburetter decideret uspiseligt.

Bliver det nødvendigt at stramme finanspolitikken - Spaniens offentlige gæld befinder sig fortsat i nærheden af 100 pct. af BNP - ville det med stor sandsynlighed sprænge regeringen.

En mindretalsregering med ekstern støtte fra et - spår meningsmålinger - decimeret Podemos vil kunne indgå forlig hen over midten.

Eller, endnu bedre set fra Sánchez synspunkt, en fast aftale med liberale Ciudadanos, der er under hårdt pres for at slå ind på en mere kompromissøgende kurs.

Catalonien

I løbet af oktober falder der dom i sagen mod de catalanske separatistledere. Alt tyder på, at de vil blive idømt lange fængselsstraffe.

Podemos støtter Cataloniens ret til national selvbestemmelse. Højrefløjen vil derimod kræve regionens selvstyre afskaffet, hvis reaktionerne på dommen fører til blot den mindste udfordring af centralstyret.

Den situation vil være lettere for Sánchez at håndtere uden at skulle tage hensyn til venstrepopulisterne. Som om det ikke var nok, indgår også et af de catalanske separatistpartier som udgangspunkt i hans nuværende parlamentariske grundlag.

Europa

Sánchez har under forhandlingerne om den nye EU-Kommission spillet en hovedrolle. Som den eneste socialistiske leder fra et af de store lande og i Italiens fravær har han været Angela Merkel og Emmanuel Macrons foretrukne samtalepartner.

Podemos er ganske vist ikke åbenlyst modstander af et tæt europæisk samarbejde som de højrenationale partier. Men venstrepopulisterne ser kritisk på den måde, EU fungerer på. Og Sánchez har ikke brug for ballade på bagsmækken på et tidspunkt, hvor Spanien gør europæisk comeback.

Hvis meningsmålingerne holder, vil hans socialistiske PSOE gå pænt frem, mens de mulige samarbejdspartnere, Podemos og Ciudadanos, går passende tilbage.

Men spørgsmålet er, om de afspejler omfanget af vreden hos mange spanske venstrefløjsvælgere, der i april mødte talstærkt frem for at dæmme op for det højrenationale parti Vox. De vil være fristet af sofaen.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa.