Analyse: Det svenske drama kan nu fortsætte i anden akt

Efter fire måneders politisk krise kan svenskerne få den samme rød-grønne regering, som de havde før. Men alt er forandret i svensk politik, og der er masser af politiske minefelter forude.

Moderaternas leder, Ulf Kristersson, fremstår som den store taber, efter mere end 14 års borgerligt samarbejde i blå blok er kollapset. Fold sammen
Læs mere
Foto: TT/Scanpix

Til sidst ser det ud til at ende, som det begyndte. Gennem fire måneder efter valget 9. september sidste år er svenskerne blevet trukket gennem en politisk krise af historiske dimensioner, hvor der er blevet sat spørgsmålstegn ved politikernes evne til at regere landet. Nu har den socialdemokratiske statsminister, Stefan Löfven, et flertal på plads til igen at danne regering med Miljöpartiet i stedet for det forretningsministerium, han nu leder. Men det betyder ikke, at de svenske politiske ledere nu slipper for de svære spørgsmål. Tværtimod.

Alt er ændret i svensk politik. 14 års ubrydelig samarbejde i blå blok er kollapset, de liberale har begivet sig ud i en risikabel balancegang, og Sverigedemokraterna øjner chancen for at komme ind i varmen. Berlingske udpeger vindere og den store taber og ser på, hvorfor Sveriges store politiske drama langt fra er ovre.

Vinderen: Stefan Löfven og Socialdemokraterna. Den svenske statsminister står i øjeblikket som den taktiske mester i svensk politik. Han ledede Socialdemokraterna til det værste valg i partiets historie, men bevarer magten og bryder 14 års ubrydelig, borgerlig alliance.

Minefeltet: Det store spørgsmål er, om prisen er blevet for høj. Stefan Löfven har ifølge politiske analytikere givet køb på socialdemokratisk arvesølv med lovede liberaliseringer af arbejdsmarkedet. Han er også gået med til skattelettelser for de højeste indkomster. Svensk LO har udtalt, at man hellere vil have nyvalg end opfylde Centerpartiets ønsker. Den socialdemokratiske avis Aftonbladet konstaterer på lederplads, at de svenske liberale kan få »opfyldt deres drømme«, og at »prisen er høj for Löfvens regering«.

Vinderen: Jimmie Åkesson og Sverigedemokraterna. Sveriges indvandrerkritiske, nationalkonservative parti havde ikke held med at sikre indflydelse gennem et politisk jordskælv ved valget. Men Jimmie Åkesson har nu ændret sigtet for partiet til for første gang at indgå i et politisk samarbejde med andre svenske partier med erklæring om, at »nu kan ingen længere med nogen som helst troværdighed hævde, at »Alliancen« fortsat eksisterer«. Det vil være en kæmpesejr for Sverigedemokraterna, hvis Moderaterna og Kristdemokraterna ser sig nødsaget til at tage partiet med i en ny konservativ blok.

Minefeltet: Jimmie Åkesson understregede i valgkampen og efter valget, at nu kan ingen lave regering uden om Sverigedemokraterna. Det sker så alligevel. Sverigedemokraterna har som det eneste parti åbent ønsket et svensk nyvalg. Med i stedet næsten fire år til næste valg skal Jimmie Åkesson nu fastholde momentum – et muligt samarbejde i en konservativ blok vil være en ny udfordring for et rendyrket protestparti.

Vinderen: Annie Lööf og Centerpartiet. Kritikere har hånende gravet en udtalelse frem om, at Centerpartiets hellere ville »æde sin højre sko« end blive støtteparti for Socialdemokraterna. Den liberale avis Expressen konstaterer, at Annie Lööf har fået flere politiske indrømmelser i regeringsforhandlingerne, end »nogen troede var muligt« og via Instagram har givet sine rasende kritikere svar på tiltale. Annie Lööf skriver, at de fire borgerlige partiledere allerede slugte det ubehagelige måltid i 2014, da de lod Stefan Löfven beholde magten uden borgerlig indflydelse for at undgå at give Sverigedemokraterna indflydelse. Nu holder Centerpartiet også den yderste venstrefløj uden for indflydelse, erklærer Annie Lööf.

Minefeltet: Faktum er, at Annie Lööf gik til valg på at fjerne Stefan Löfven og hans regering. Partiet vil agere støtteparti uden selv at tage regeringsansvar, og når skridtet er taget, kan det blive svært at trække støtten igen, hvis Stefan Löfven sylter nogle af løfterne til Centerpartiet. »Löfven kommer til at sidde trygt og kan gennemføre, hvad han har lyst til,« vurderer avisen Dagens Industri på lederpladsen.

Taberen: Ulf Kristersson og Moderaterna. Det borgerlige Sveriges statsministerkandidat og største parti står afpillet tilbage. Ulf Kristersson har ikke kunnet overbevise nogen om, at det er muligt at samle et flertal ved hjælp af Sverigedemokraternas stemmer og på samme tid opfylde et klart løfte om, at Sverigedemokraterna ikke vil få nogen som helst indflydelse på en regering under hans ledelse.

Minefeltet: Uden at skulle tage hensyn til liberal modstand kan Ulf Kristersson revolutionere svensk politik og indlede forhandlinger med Sverigedemokraterna. En konservativ blok kan måske have en realistisk mulighed for at blive et regeringsalternativ ved næste valg. Men både Jimmie Åkesson og Kristdemokraternas leder, Ebba Busch Thor, har i øjeblikket langt mere politisk momentum at arbejde med end Moderaternas leder, som fejlede, da det gjaldt.