Analyse: Det kan fælde Boris Johnson. Nye billeder af coronadruk giver ham tre store problemer

Sagen mod Boris Johnsons brud på egne coronaregler var egentlig ved at fuse ud. Nu har nye billeder vendt op og ned på det hele. Endnu værre ting er være i vente. Det kan virke urealistisk for danskere midt under en Ukraine-krig og global økonomisk krise, men den britiske premierminister kan blive nødt til at gå af for at have drukket et glas vin. Her er forklaringen.

Hvornår er en politisk sag alvorlig? Hvornår er en politikers brud på egne regler så slemme, at man må se bort fra Ukraine-krig, økonomisk krise og ønsket om i det mindste en smule politisk stabilitet efter år med kaos.

Hvornår er det trods alt bare en bagatel at have drukket et glas vin. For at hygge sig med kolleger og vise lidt menneskelig lyst til social samvær trods coronaforbud?