Storbritannien er midt i en af sine største kriser i moderne tid, nemlig Brexit, og midt i det hele forsøger kulissekarle nu at afsætte premierminister Theresa May.
Hvad betyder det for Brexit? Kort sagt: Det vil enten ikke betyde noget – eller også kan det betyde alt.
Vinder Theresa May mistillidsafstemningen i aften, fortsætter hun i jobbet og er endda fredet mod nye mistillidsafstemninger i det kommende år.
Hun vil dermed have politisk kapital til at buse på – enten med sin egen EU-skilsmisseaftale eller med en anden mulighed, for eksempel et fuldt britisk medlemskab af toldunionen.

Nederlag
Taber hun mistillidsafstemningen, har vi balladen. For hvad sker der så med Brexit?
Der er to overvejelser, og de hænger sammen. Den ene handler om tid, den anden handler om indhold.
Skal de konservative partimedlemmer stemme om en ny leder ved en urafstemning, vil det tage lang tid. Ved urafstemningen i 2005 tog processen 48 dage. Og det er 48 dage, som briterne ikke har. Ifølge britisk lov skal regeringen have en plan i hus 21. januar 2019, eller også skal den indlede en nødplanlægning for et benhårdt Brexit, hvor briterne ryger ud af EU uden aftaler af nogen art.
Theresa May sagde selv onsdag morgen, at der ganske enkelt ikke var tid til et lederopgør nu. Der er kun 107 dage til, at briterne forlader EU, og de kan ikke bruge halvdelen af den tid i en konservativ borgerkrig om en ny leder.

Så tiden er en faktor for Brexit – og det er indholdet også.
Ryger de konservative ud i et partiopgør, og en ny leder først er på plads i slutningen af januar, vil der stort set kun være tid til et benhårdt Brexit.
Dette vil kupmagerne ikke have noget imod – det er en del af deres plan, siger kritikere – for kupmagerne tilhører fløjen af såkaldte brexiteers.
Parlamentet vil dog ikke være med til dette, for i parlamentet er der absolut flertal mod et hårdt Brexit, og dermed vil briterne oveni alt det andet stå i en forfatningskrise.
De vil stå med et konservativt parti, der slås om en ny leder; en rorløs regering givetvis ledet af en pladsholder; et land, der per default bevæger sig mod et hårdt Brexit; og et parlament, som ikke vil acceptere et hårdt Brexit.