Alle taler om told og grænser – men for de britiske virksomheder ligger problemet et helt andet sted

Mens en Brexit-aftale langsomt nærmer sig, så frygter britiske virksomheder og forbrugere for konsekvenserne af en lukket grænse og told på mange varer. Men for de britiske virksomheder er det helt andre forhold, der kan koste dyrt på den lange bane.

En Airbus-tekniker arbejder på en satellit  på selskabets produktionsanlæg i Portsmouth. Flere industrier, herunder den britiske flyindustri, står over for helt særlige udfordringer, når Storbritannien forlader EU. Arkivfoto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: GLYN KIRK

Hvor skal Storbritiannien trække post-Brexit-grænsen?

Lige nu er det mest sandsynlige svar, at man skaber en helt ny fysisk grænse midt i det ofte oprørte Irske Hav. Grænsen bliver en slags salomonisk løsning, som skal forhindre, at freden i og aftalerne for Nordirland bliver udfordret, trods behovet for at trække en grænse, når Storbritannien snart forlader EU.

For mange er grænsedragningen og diskussionen om fremtidens toldsatser noget af det helt centrale i hele Brexit. Men mens man fra politisk hold nu arbejder sig frem mod en løsning for den fremtidige britiske grænsekontrol, så ændrer det ikke på, at de britiske virksomheder har blikket rettet mod et helt andet problem, som muligvis endda overgår problemerne med toldkontroller og fremtidige toldsatser.

Hvis det ikke stod klart før, så blev det tydeliggjort forleden, hvor fem af de vigtigste brancher i Storbritannien gik sammen om at aflevere et slags bekymringsbrev til den britiske regering.

Blandt afsenderne var flyindustrien og den farmaceutiske industri, to af de store brancher, som sammen med de øvrige afsendere har hele 1,1 millioner ansatte i Storbriannien og derfor må siges at tale med en vis vægt.

En Airbus-tekniker arbejder på en satellit  på selskabets produktionsanlæg i Portsmouth. Flere industrier, herunder den britiske flyindustri, står over for helt særlige udfordringer, når Storbritannien forlader EU. Arkivfoto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: GLYN KIRK.

For selvom told og grænser nok skal give problemer, så ser virksomhederne med endnu større bekymring på, at britisk industri risikerer at blive lukket ude af samarbejdet med EU-institutionerne og agenturer, som bl.a. fastlægger de fælles europæiske regelsæt for alt fra farmaindustrien til flyindustrien.

For virksomhederne er det scenarie et skrækkeligt et af slagsen. Ligesom at være sat uden for døren, når andre beslutter, hvordan fremtidens regler skal være. For tænk, hvad der kan ske, hvis man ikke får mulighed for at komme med sine input og ønsker, og tænk hvis konkurrenter fra andre lande får frit spil til at skabe fremtidens regler.

Det er gået op for industrien, og det var medvirkende til, at man støttede den tidligere premierminister Theresa Mays bestræbelser på at opnå aftaler med EU – herunder omkring fremtidens samarbejde med agenturer og institutioner.

Med Boris Johnson som ny premierminister er virkeligheden en anden. Han har, oplever virksomhederne og brancheorganisationerne, en anden tilgang og ønsker i højere grad at kappe forbindelserne til EU, også når det gælder den britiske deltagelse i de fælles europæiske agenturer og institutioners arbejde.

Derfor har man arbejdet bag linjerne for at ændre den nuværende britiske regerings tilgang, og nu føler man sig åbenbart så presset, at man har valgt at skrive direkte til bl.a. Brexit-minister Steve Barclay.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, vil ikke i dialog med britisk industri om fremtidens EU-samarbejde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andy Rain/EPA/Ritzau Scanpix.

Der er ikke kommet et officielt svar på henvendelsen. Men ifølge bl.a. BBC.com lod den britiske regering dog virksomhederne vide, at regeringen arbejder for at indgå »best-in-class«-handelsaftaler – men uden at nævne ønskerne om det fremtidige regelsamarbejde med et ord.

For en række britiske virksomheder er det derfor et skrækscenarie, at Storbritannien kan forlade EU uden aftaler om deltagelse i regelarbejdet. Ifølge brevet til regeringen vil det blive uhyre kostbart for virksomhederne og potentielt ødelægge deres mulighed for at konkurrere, fordi man kan få svært ved at leve op til EU-regler, hvis man ikke selv har været en del af regelarbejdet fra begyndelsen.