Álex elskede halloween. Der var endnu et par dage til, men han kunne ikke vente og havde klædt sig ud som pigen fra horrorfilmen »Exorcisten«.
En grum skæbnens ironi ville, at han kort før sin yndlingsfest i stedet blev offer for den virkelige verdens djævelskab. Torsdag bortførte en mand, der flere gange er straffet for mord og vold, den niårige dreng og kvalte ham til døde.
Og hvordan i alverden kunne en »besat« person gå frit omkring, spørger Álex' familie nu harmdirrende og med dem resten af spanierne.
Svaret er komplekst. Det handler om retssamfundets garantier og om formålet med at straffe forbrydere.
Men næppe ret mange lyttede efter, da indenrigsminister Fernando Grande-Marlaska et par dage senere forsvarede prøveløsladelsen af Álex' morder med, at alle regler var overholdt.
Og endnu færre gad høre på ministerens opfordring til at tage en »rolig og velovervejet« debat i stedet for eventuelt at ændre loven »med følelserne uden på tøjet«.
»Det her kan simpelthen ikke passe. Dette monster skulle være spærret inde på livstid. Vi kræver, at han rådner op i fængslet og aldrig kommer ud igen,« sagde Gonzalo Martín, der er bror til den dræbte drengs bedstefar, søndag ved en protestdemonstration og tilføjede:
»Det vil ikke give os Álex tilbage, men måtte han i det mindste blive det sidste offer for denne galskab.«
Politiet ignorerede anmeldelser
Der gik ikke ret mange minutter. Det ene øjeblik løb Álex rundt og legede iført sin halloweenparyk. Det næste lå han døende på en trappeafsats.
Kammeraterne opdagede hurtigt, at den niårige dreng var forsvundet sammen med en mistænkelig mand, der tidligere havde forsøgt at komme i kontakt med dem.
De alarmerede forældrene, der sad på en fortovscafé med udsyn til legepladsen i et forstadskvarter til La Riojas hovedby, Logroño.
Men da de sammen med andre lokale stormede ind i opgangen, hvor manden boede på tredje sal, var det allerede for sent.
Álex blev fundet uden for lejligheden i armene på Francisco Javier Almeida, der tilsyneladende havde taget kvælertag på drengen, som forsøgte at gøre modstand.
Da politiet kort efter anholdt den 54-årige mand og førte ham væk, blev de overfuset af en folkemængde.
Vrede lokale anklagede betjentene for at have ignoreret deres anmeldelser af mandens forsøg på at lokke kvarterets børn op i sin lejlighed med et påskud om, at han ville vise dem sine farverige sangfugle.
Og raseriet er ikke blevet mindre, efter at hans forhistorie kom frem.
Forsvarer advarede retten
Francisco Javier Almeidas makabre løbebane som ekstremt voldelig seksualforbryder begyndte i 1989.
Den dengang unge mand lokkede en 13-årig nabopige med hjem. Her bandt han pigen til en stol og strammede en løkke om hendes hals så hårdt, at hun mistede bevidstheden, mens han onanerede.
Overfaldet førte til en dom på syv års fængsel. Allerede kort efter at han var kommet ud igen, begik Almeida ny kriminalitet – denne gang af groveste karakter.
Under foregivende af at ville købe en lejlighed mødtes han i august 1998 med den unge ejendomsmægler María del Carmen López.
Da hun viste ham soveværelset, trak Almeida en kniv.
Den lokale avis Le Rioja beretter om morddommen mod Francisco Javier Almeida i 2000.
I første omgang påførte han kun den 26-årige kvinde en række overfladiske snitsår, mens han voldtog hende. Men bagefter borede han kniven ind i sit offers hjerte og dræbte hende.
»Et instinkt, noget større, som jeg ikke kunne kontrollere, tog magten fra mig,« forklarede han senere under retssagen.
Mentalundersøgelser viste imidlertid, at Almeida var fuldt bevidst om sine handlinger. Og selv hans forsvarer advarede om klientens farlighed.
»Denne herre vil gøre det samme igen. Betragt ham som en forbryder, der igen vil dræbe, hvis han igen får muligheden,« sagde advokaten i en stærkt usædvanlig »forsvarstale«.
Mistænkelig »genfødsel«
Men 30 år, som Almeida blev idømt for mordet på ejendomsmægleren, er lang tid.
Unge mænd bliver midaldrende. Impulsivitet afløses af eftertanke. Fortabte sjæle finder dydens smalle sti. I hvert fald nogle gange, og det var tilsyneladende, hvad der skete med Almeida.
Vagtpersonalet i det nordspanske fængsel El Dueso beskriver ham som en eksemplarisk fange, der samvittighedsfuldt udførte sine pligter.
Under de 22 år, som han endte med at tilbringe bag tremmer, var han 39 gange på udgang, uden at det gav anledning til et eneste problem.
Ikke alle stolede imidlertid på »genfødslen«. Et flertal i den instans, der i 2019 behandlede Almeidas ansøgning om at blive såkaldt tredjegradsfange med større frihed, frarådede det.
Men han havde loven på sin side. Da han samtidig opfyldte reglerne om god opførsel og havde udstået tre fjerdedele af sin straf, blev han i april sidste år prøveløsladt.
Dommeren gjorde det imidlertid til en betingelse, at det spanske svar på kriminalforsorgen i første omgang skulle føre nøje kontrol med Almeida.
Ingen informerede politiet
Kriminalforsorgen gennemførte ikke færre end 16 interview, uden at det gav anledning til at tvivle på hans gode intentioner.
Hverken ordensmagten eller de lokale myndigheder fik imidlertid besked om, at en morder og seksualforbryder var flyttet ind i Logroño-forstaden Lardero.
»Ingen informerede hverken lokalpolitiet eller Civilgarden. Havde vi vidst det, ville vi naturligvis have holdt skarpt øje med ham,« siger Larderos borgmester, Manuel Vallejo, til El País.
Elever på Álex' skole i Logroño holder et minuts stilhed for deres myrdede kammerat.
En lovændring gjorde det for år tilbage muligt at politiovervåge potentielt farlige løsladte forbrydere. Men den blev vedtaget efter Almeidas dom.
Der er altså ikke noget at komme efter på papiret.
Men må Álex' familie og andre i samme situation så blot acceptere, at selv de mest brutale forbrydere har rettigheder i et retssamfund, og at et mindretal af dem er uforbederlige?
Eller med andre ord: At ondskaben nu engang findes?
Færre fanger og mindre kontrol
Arturo Beltrán Núñez har tydeligvis svært ved at finde ud af, hvilket ben han skal stå på.
Den nu pensionerede dommer stod i 25 år i spidsen for den retsinstans, der har ansvaret for Madrid-regionens fængsler, og han har taget stilling til massevis af sager som Almeidas.
»Den eneste skyldige i denne forfærdelige historie er morderen. Det er en uventet tragedie. Den er måske ikke totalt uforudsigelig. Men det hjælper ikke noget at skyde skylden på dommeren, ministeren eller lederen af kriminalforsorgen,« siger Beltrán Núñez til El País.
Men hvad hjælper så, når et i de fleste tilfælde retfærdigt system fejler? Når der, som den tidligere dommer formulerer det, opstår »et multiorganisk kollaps«?
»En ting er sikkert. Jo flere vi sætter i fængsel, jo sværere er det at overvåge dem. Det fornuftige ville være at lade være med at frihedsberøve for mindre alvorlige lovovertrædelser, så vi kunne holde bedre øje med de farlige forbrydere,« foreslår Beltrán Núñez.
Gonzalo Martín, broderen til niårige Álex' bedstefar, har en anden løsning.
»Det giver ingen mening at sætte en mand, der allerede har forgrebet sig på en 13-årig pige og myrdet en ejendomsmægler, på fri fod. Han burde spærres inde på livstid,« siger han om Almeida og tilføjer:
»Og hvad er en lang dom værd, når han undervejs får lov at forlade fængslet 39 gange? Det er et mirakel, at han ikke før har gjort det samme, som han gjorde mod Álex. Det her må slutte!«
Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa
