Afgørelse i verdens næststørste mordgåde: »Det er svært at fatte«

Det uopklarede mord på den svenske statsminister Olof Palme har ligget som et traume over Sverige i 34 år, og derfor virker det nærmest uvirkeligt, at sagen står over for sin opklaring onsdag morgen. En dansk gymnasielærer har brugt år på sin private efterforskning og håber på, at han har fulgt det rigtige spor i retning af en international sammensværgelse og Sydafrika.

 
I februar i år, 34 år efter mordet på Olof Palme, kom der pludselig nyt i efterforskningen. Video: Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Svenskerne har svært ved at tro det, og en historielærer på et gymnasium i Nordjylland siger, at det »godt til tider kan være lidt svært at være i sig selv«. Sådan er det, når alt det, man tror, skal stå sin prøve, og når 34 års jagt på den svenske statsminister Olof Palmes morder pludselig er på vej mod sin afslutning.

»Det var svært at fatte, at vi virkelig er nået så langt, efter at jeg nu har brugt så mange timer af min fritid på det her. Kan det virkelig passe? Den seneste uge var overraskende og virkelig chokerende for mig, da de sagde, at de ville melde ud inden sommer, og så da jeg pludselig en morgen fik besked om, at nu kommer det,« siger Brian Saugberg.

En hel verden vil følge med onsdag morgen, når de særlige svenske Palme-efterforskere på et pressemøde fremlægger de sidste beviser i sagen om drabet på Olof Palme. Det er de endelige beviser, har chefanklager Krister Petersson bebudet, og han vil give politiets billede af, hvad der rent faktisk skete den sene februaraften i 1986 i Stockholms centrum.

Mandag aften bragte Aftonbladet den sensationelle nyhed, at mordvåbnet endelig er fundet, og at den svenske regering er informeret om fundet. Hvad revolveren kan dokumentere så mange år efter, får verden først at vide onsdag formiddag, men oplysningen har kun skruet forventningerne endnu højere op.

Udateret familiefoto af parret Olof og Lisbeth Palme og deres tre sønner, Mattias, Joakim og Mårten. Fold sammen
Læs mere
Foto: AFP/Ritzau Scanpix.

Eksplosivt spor

Var det Skandia-manden, den Palme-hadende særling, som selv udtænkte og udførte mordet? Var det sydafrikanske agenter, der ville eliminere en apartheidkritiker? Eller var det en endnu større international sammensværgelse? Eller noget helt fjerde eller femte?

Det er det, som den svenske befolkning, Brian Saugberg samt et væld af andre private efterforskere og resten af verden nu forventer et troværdigt svar på. Den nordjyske historielærer har sin teori om, hvad svaret vil være, og en del andre Palme-kendere er enig i, at meget peger på det eksplosive spor.

Men inden vi kommer så langt, er det på sin plads at holde fast i, hvad vi allerede ved om de ubestridte fakta i sagen.

Vi ved, at Sveriges statsminister blev ramt af et dræbende revolverskud i ryggen fra tæt hold. Vi ved, at Olof Palme var i selskab med sin hustru, Lisbeth, på vej hjem fra en biograftur, og at hun blev strejfet af et yderligere skud. Og vi ved, at morderen forsvandt i løb ind ad Tunnelgatan og op ad de trapper, som gaden munder ud i.

Og vi ved også, at den kaotiske politiefterforskning i timerne derefter ødelagde mulige spor i sneen på hovedgaden Sveavägen, hvor chokerede svenskere stimlede sammen. Vidner til mordet kunne ikke forstå, at der gik flere dage, før politiet henvendte sig til dem, og hvor de ikke længere var helt sikre på, hvad de rent faktisk selv havde set, og hvad de havde set i TV og læst i aviserne.

Drabsstedet kort efter mordet på Olof Palme om aftenen 28. februar 1986. Svensk politi er blevet kritiseret for ikke at have afspærret et større område med mulighed for at finkæmme for spor. Fold sammen
Læs mere
Foto: AFP/Ritzau Scanpix.

Men ingen, hverken svensk politi eller andre, har hidtil kunnet sige, hvem der myrdede Olof Palme. Drabet har i mere end tre årtier været en af verdens største mordgåder, kun overgået af de dræbende skud mod USAs præsident John F. Kennedy i 1963 i Dallas.

Sammensværgelse bag mordet

Det er hér, den danske gymnasielærer Brian Saugberg, en lille håndfuld andre danskere, nogle sydafrikanere, amerikanere, én brasilianer og en lang række svenske journalister, forfattere og andre selvbestaltede efterforskere af Palme-drabet kommer ind i billedet.

De private efterforskere har i årevis forsøgt at udpege Olof Palmes morder. Alle har de deres teorier om motivet og drabet; alle har de endevendt utallige kendte sagsakter og vendt sten og fulgt spor, hvor politiet ikke havde været endnu.

»I den seneste uge har jeg gennemgået alt igen, og jeg har diskuteret med gud og hvermand. Jeg begyndte jo straks at kontakte folk rundtom i verden, som jeg er stødt på med det her,« siger den danske Palme-kender.

Den småkriminelle Christer Pettersson var tidligere dømt for vold, og han blev først dømt for mordet på Olof Palme, men siden frikendt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anders Holmstrom/TT/Scanpix/Ritzau.

Siden Brian Saugberg – »som en virus, jeg ikke kunne ryste af mig« – blev grebet af Palme-sagen i 2015, da han som historielærer ville sætte sig ind i Sveriges moderne historie, har han brugt »ufatteligt mange timer« på at kontakte vidner i Sverige, mistænkte i Sydafrika og udveksle viden med andre Palme-kendere.

Og nu tror han, at den svenske chefanklager onsdag vil pege i retning af en international sammensværgelse bag mordet på den svenske statsminister:

»Nu er det, kan man sige, livsfarligt at spekulere, for man kan jo komme til at se rigtig dum ud, hvis ens gæt er helt ude i skoven.«

Tror du, at vi får et fyldestgørende svar?

»Nej, det tror jeg ikke. Det må jeg være ærlig at sige. Men jeg tror, at de afviser alle de teorier med én enkelt gerningsmand som Skandia-manden. Så kunne jeg godt håbe – eller forestille mig, at de gør lidt som USA i 1979 med kongresundersøgelsen af JFK-mordet: at man siger, at alt peger på en sammensværgelse bag mordet ud fra det, man ved fra gerningsstedet, men uden at nævne navne eller udpege, hvem der stod bag.«

En sammensværgelse bag mordet på Olof Palme vil ifølge Brian Saugberg og andre Palme-kendere have retning mod det sydafrikanske apartheidstyre. Avisen The Guardian citerer anonyme kilder for, at den sydafrikanske efterretningstjeneste for nylig har overdraget oplysninger til de svenske Palme-efterforskere.

Den daværende svenske statsminister, Olof Palme, i selskab med daværende LO-formand Thomas Nielsen og daværende statsminister Anker Jørgensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Christensen.

Skandia-manden vil være en skuffelse

I så fald vil spørgsmålet være, hvem der stod bag sydafrikanerne, mener Brian Saugberg og henviser til, at mordet foregik under Den Kolde Krig, og hvor Olof Palme var en kontroversiel politiker i Vesten. Så vil spørgsmålet også være, om svenske politifolk og nogle fra den svenske efterretningstjeneste er indblandet.

Hvis det mod forventning skulle være Skandia-manden, vil det være en skuffelse, erkender Brian Saugberg. Den svenske mand var ansat i Skandia-forsikringsfirmaet tæt på drabsstedet og var stærkt kritisk over for Olof Palme. Efterfølgende henvendte han sig til flere medier og nævnte sig selv som vidne, selv om ingen kunne huske at have set ham. Manden begik selvmord for 20 år siden.

Han vil som gerningsmand kunne forklare mordet, men han kan ikke rigtigt udfylde den gåde, som Brian Saugberg i Nordjylland har brugt så stor en del af sin tid på at løse.

»Jeg vil nok have lidt svært ved at acceptere, at jeg virkelig skulle have været så meget på vildspor, og så tror jeg, at jeg vil lade det ligge bagefter,« siger Brian Saugberg.

Den socialdemokratiske statsminister Olof Palme var en omstridt person med skarpe politiske synspunkter i Sverige såvel som internationalt. Nogle mener, at dette er motivet for drabet på ham. Her et billede fra 1984, to år før han blev dræbt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobbe Gustavsson/TT/Ritzau Scanpix.

En mindeplade i Stockholms centrum markerer, hvor den svenske statsminister for 34 år siden blev skudt i ryggen og dræbt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bob Strong/Reuters/Ritzau Scanpix.

Han har vænnet sig til, at nogen skæver lidt til ham og hans lidenskab for et mord i Sverige, der blev begået, da han selv var 12 år, men det har været givtigt for en historielærer at give sig i kast med arkiver og kilder, siger han.

På onsdag vil han tilfældigvis være ved at afslutte et modul om Palme-mordet for en gymnasieklasse:

»Sidste modul er onsdag 9.30. Og så vil vi selvfølgelig se pressemødet, og de kan sidde og se mig, og hvordan jeg reagerer. Jeg kan godt styre mig, men jeg ville egentlig gerne bare have siddet helt for mig selv. Så det er lidt specielt, at det lige passer. Sådan er det, tilfældigheder.«