6.600.000.000.000 kroner på kistebunden: Nu taler nordmændene om at øge skatterne

Norges nationale olieformue er vokset til et ufatteligt højt tal, og politikere har ladet sig friste til at dele ud af de mange penge. Trods den enorme rigdom er det nu nødvendigt at træffe svære valg for at prioritere og effektivisere, mener en norsk professor og økonom.

Oslo rasfare
Nordmændene kan glæde sig over en national opsparing på et astronomisk beløb i Oliefonden. Men økonomer advarer om, at et voldsomt stigende velfærdsniveau kan resultere i, at skattestignnger bliver nødvendige. Oliefondens hensigt er at give økonomisk sikkerhed i generationer fremover, og Norge har en stram regulering for brug af olieindtægter for at undgå inflation og overophedning af økonomien.   Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

Hvad taler man om, når man har på den gode side af 6.600 milliarder kroner i den nationale sparegris – sådan cirka 1,25 millioner kroner per borger?

I Norge taler politikere og økonomer om, at det snart kan blive nødvendigt at lade skatten stige. Samtidig har den borgerlige koalitionsregering brudt et tabu ved at foreslå at tære på formuen i Oliefonden – at slå hul på sparegrisen, som kritikere kalder det.

Den norske debat om skattestigninger er blusset op de seneste dage, efter at menige medlemmer af regeringspartiet Høyre har kritiseret den borgerlige regering for at lade sig forlede af olierigdommene til at øge de offentlige udgifter til et tårnhøjt niveau, der ikke vil være bæredygtigt i fremtiden.

Professor i økonomisk historie ved Universitetet i Oslo Einar Lie har bidraget til debatten ved at lufte sin tvivl om, hvorvidt norske politikere fortsat er i stand til at foretage økonomiske prioriteringer.

»Man har haft adgang til mange penge, og så har man brugt dem. Selv om man vil bevare den norske velfærdsstat og et godt samfund, mener jeg, at der er ganske meget at skære i, men politisk er det vanskeligt,« siger Einar Lie til Berlingske.

Professoren henviser til eksempler som vejtunneller til småsamfund og udbetalinger på »mange tusinde kroner for ikke at gøre noget« til forældre, der fravælger børnehaven for selv at passe børnene.

»Man har vænnet sig til, at man kan opfylde nye behov, og at man kan tilgodese nye planer. Alle disse bidder af offentlige udgifter har deres stærke tilhængere, og man er ikke længere vant til at føre en stram og restriktiv finanspolitik. Det er vanskelig at se, hvilken regeringssammensætning der vil kunne stramme ordentligt til.«

Den norske pengetank bugner

Det kan være vanskeligt at forstå, at nordmændene har ret meget at bekymre sig om. I Oslo varsler flag ganske vist om »rasfare« overalt med truslen fra sylespidse istapper og blytunge sneklumper, der kan falde mange meter ned fra tagene. Men nogle vil måske misunde nordmændene, at et af deres problemer er at bruge oliemilliarder fra nationens kollektive lottogevinst uden at overophede økonomien.

På en hjemmeside fra Norges Bank kan nordmændene følge med i, at den nationale oliefond med investeringer i obligationer, aktier og ejendom i udlandet nu står til en astronomisk værdi af 8.637 milliarder norske kroner –  sådan cirka 6.628 milliarder danske.

»Det er ikke noget, som almindelige mennesker tænker på eller mærker noget til,« siger Bjarne Søndergaard om forholdet til formuen fra de nationaliserede olieindtægter. Bjarne Søndergaard flyttede fra Danmark til Norge for 26 år siden og har boet i Oslo, mens den enorme velstandsbølge er skyllet ind.

Ifølge økonomen Einar Lie så har oliefundet dog i høj grad formet Norge.

»Hvis man ser på stigningen i oliepengebrug under denne regering, så har den været vældig, vældig høj. Der er egentlig ingen områder, som ikke har fået. Finansloven har i mange år ikke været et ganske hårdt prioriteringspunkt, men vi kommer nu til en periode, hvor man må prioritere hårdere,« siger Einar Lie.

Nordmændene har været ustyrligt heldige med at finde store mængder olie på det helt rigtige tidspunkt, men man har også forvaltet heldet særdeles godt og sikret en »grænseløs stærk« statsøkonomi, der vil værne nordmændene imod internationale udsving mange år fremover, siger økonomen Einar Lie. Her er det en Statoil-platform  ud for Stavanger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nerijus Adomaitis/Reuters/Ritzau Scanpix.

Slår hul på sparegrisen

Den såkaldte »handlingsregel« begrænser brugen af olieformuen i statsbudgettet til maksimalt tre procent af fondens værdi, der er beregnet, som det årlige realafkast.

Nu er økonomer enige om, at fondens indtægter snart flader ud. I den seneste »perspektivmelding« fra 2017 fastslog finansministeriet, at norske politikere har fire knapper at skrue på med hensyn til at fastholde velfærdsniveauet, såfremt man ikke vil tære på oliefonden ud over afkastet: Øget beskæftigelse, effektiviseringer i den offentlig sektor, øget privat medfinansiering og skattestigninger.

Foreløbig har den borgerlige regering afvist højere skatter, Men Einar Lie mener ikke, at politikerne vil være i stand til at effektivisere og prioritere offentlige udgifter.

Det synspunkt er han langtfra alene om. Høyres ungdomsleder, Sandra Bruflot, har således udtalt til Dagsavisen, at hun tror, at det bliver »uundgåeligt med højere skat« i fremtiden.

Det har ikke hjulpet på tilliden til regeringens økonomiske disciplin, at den i det nye regeringsprogram har åbnet for at tage såkaldte »forsikringspenge« til ekstraordinære udgifter på anslået 15 milliarder danske kroner for at erstatte en sunket fregat og ombygge ministerier, der blev skadet af Anders Breiviks bombeterror i Oslo i 2011. Det er det, som nogen kalder at slå hul på sparegrisen.

»Regeringen møder nu stærk kritik fra deres egne. Oppositionen er også kritisk, men der er en del Høyre-vælgere, der ønsker, at man står for lavere skatter og en mindre offentlig sektor – altså en traditionel konservativ liberal position. Den genfinder man ikke på nogen måde i regeringens finanspolitik,« siger Einar Lie.