28.000 danskere skal have styr på deres forhold til Storbritannien efter Brexit: »Jeg nægter at søge om midlertidig opholdstilladelse«

Det britiske immigrationsministerium oplyser, at hver femte dansker i landet har benyttet sig af muligheden for at søge »settled status«. For nogle er det en frustrerende oplevelse, at deres tilknytningsforhold bliver draget i tvivl.

a
Ivana Friis Wilson bor i Sommerset i England med sine to børn, er ikke vild med tanken om at skulle søge dobbelt statsborgerskab, men hun gør det for sine børns skyld. Foto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere

Det er ikke meget, danskerne ved om deres fremtidige status i Storbritannien. De ved, at den britiske regering vil have britisk boende EU-borgere til at registrere sig. Det betyder, at de skal til at tage stilling til, om de vil søge opholdstilladelse - det, den britiske regering har døbt settled status.

Den britiske integrationsminister siger til Berlingske, at det går godt med registreringen. Langt fra alle af de omtrent 3,6 mio. udenlandske EU-borgere i Storbritannien - heriblandt cirka 28.000 danskere - er enige i den vurdering. Mange er dybt utilfredse med, hvordan deres mange års tilknytning til Storbritannien er blevet håndteret i forhold til Brexit. Det gælder blandt andet den danske dyrlæge Emil Olsen.

»Jeg flytter til Sverige ved udgangen af august. Jeg nægter at søge om midlertidig opholdstilladelse,« fortæller han Berlingske i en skriftlig samtale.

Indtil videre har 5.400 danskere søgt om opholdstilladelse, og den britiske immigrationsminister, Caroline Nokes, forventer, at »cirka to ud af tre vil blive bevilget permanent opholdstilladelse. Den sidste tredjedel vil få midlertidig opholdstilladelse,« udtaler hun til Berlingske.

For danskerne og de øvrige EU-borgere har usikkerheden hersket siden folkeafstemningen i 2016. Ikke engang fristen for at ansøge om opholdstilladelse ligger helt fast endnu. Den afhænger af, hvordan briterne forlader EU - om det bliver et hårdt Brexit eller et Brexit med en aftale.

»Vi mener, at systemet med at søge opholdstilladelse har fået en god start. 19 pct. af de danske statsborgere, det er cirka det samme som mange andre EU-landes herboende statsborgere, har ansøgt indtil nu.«

Det britiske integrationsministerium mener, at cirka 28.000 danskere har bopæl i landet i øjeblikket. Ifølge en ny opgørelse har omkring hver femte dansker søgt opholdstilladelse, mens det generelt set er hver fjerde EU-borger i landet, der indtil nu har søgt.

Præcis hvor mange danskere, der har fået godkendt en midlertidig eller permanent opholdstilladelse, kan ministeren ikke sige, men ifølge hende er »ingen blevet afvist indtil videre.«

Caroline Nokes fortæller desuden, at der er sat et større kampagnearbejde i gang for at underrette EU-borgerne om den nye situation for dem i forbindelse med Brexit. Desuden er der oprettet et center med 250 medarbejdere, der har til formål at hjælpe borgere, som oplever problemer med deres ansøgning.

For mange EU-borgere har det skabt dyb frustration, at der er blevet skabet tvivl og usikkerhed om deres tilknytning til Storbritannien. Samtidig er mange vrede over den negative og til tider fjendtlige tone i debatten, der er blevet luftet af både politikere og briter generelt.

Nogle har besluttet, at de ikke ønsker at opholde sig meget længere i et land, hvor EU-borgernes fremtid stadig er uvis, og debatten er kørt af sporet.

Rettigheder forsvinder ved Brexit

42-årige Emil Olsen er dansk, dyrlæge, har en ph.d fra Københavns Universitet og arbejder ved The Royal Veterinary College i London. Han er desuden specialisttrænet i neurologi og stordyrs interne medicin og har boet i England ad to omgange - første gang 2009-2013 og igen fra marts 2018.

Men nu er det snart slut. Emil Olsen har besluttet sig for at forlade Storbritannien på grund af Brexit, selv om han mister nogle muligheder ved at tage tilbage til Skandinavien.

»Karrieremulighederne er bedre i Storbritannien. Work-life-balance er bedre i Skandinavien så det er et trade-off for mig. Forskningsmulighederne og miljøet i England er utroligt aktivt med meget gode muligheder for samarbejde og højt niveau i forskningen. Samtidig er der langt flere specialister i veterinærmedicin her end i Skandinavien.«

Emil Olsens beslutning om at flytte har tre årsager. For det første er stemningen og tonen i debatten »ubehagelig« over for »de fremmede«, mener han. Dernæst er der usikkerheden, mens det engelske pund har taget et dyk, som  Emil Olsen har mærket på sin købekraft.

Hvad er det i debatten, der rammer dig?

»Grunden til, at jeg kan være her så ukompliceret, er de europæiske rettigheder. Det forsvinder ved et Brexit.«

Emil Olsen er utilfreds med, at der ikke er klarhed »på den lange bane« over rettighederne - uanset settled status. Han henviser til, at man bliver bedt om at underskrive dokumenter om, at man bevarer sine rettigheder until further notice (indtil videre, red.).

Du siger, at du »nægter« at søge om opholdstilladelse. Er det en principsag?

»Selvfølgelig er det det. Hvis jeg havde bevaret mine europæiske rettigheder, skulle jeg jo ikke søge om opholdstilladelse.«

Kunne du forestille dig at flytte tilbage til England på et senere tidspunkt igen, eller er det helt slut?

»I forskningsverdenen kan man aldrig helt udelukke noget, så selv om jeg ikke har noget stort behov for det lige nu, vil jeg ikke udelukke, at det kan komme på tale igen en dag.«

»Jeg er en velintegreret gæst, men jeg bliver aldrig englænder«

Ivana Friis Wilson er på vej i den anden retning og skal nu til at søge om statsborgerskab. Hun fortalte sidste år til Berlingske om konsekvenserne af Brexit for sin familie.

Hun kan ikke bare rejse fra England, da hun har to børn her med sin britiske eksmand. Hun har boet i England on and off, siden hun var 19 år. I denne omgang i ti år. Derfor har hun søgt permanent opholdstilladelse og fået den - uden problemer, hvilket hun egentlig selv var overrasket over.

»Der gik et par dage, så fik jeg besked om, at ansøgningen var godkendt. Det havde jeg ærlig talt ikke forventet, fordi jeg er selvstændig. Jeg tænkte, at det ville være sværere for dem at undersøge, men det gik fint. Jeg har hørt fra andre, hvad de har haft af problemer med ekstra papirarbejde, så det virker lidt tilfældigt - som små stikprøver.«

Hvad betyder det for dig at skulle søge settled status efter mere end ti år i Storbritannien?

»Lige da vi havde valget om Brexit, var jeg i chok. Jeg var enormt ked af det og tog det meget personligt. Men nu har uvisheden været der et par år, så man har vænnet sig til den. Jeg er bare så træt af det. Jeg har lige opsagt mit avisabonnement, for jeg gider simpelthen ikke læse mere om Brexit. Der sker jo hele tiden noget nyt, og så ændrer de det ugen efter. Det er så opslidende at følge med i. Jeg gider simpelthen ikke. Så nu har jeg tænkt, at nu har jeg settled status, og så søger jeg statsborgerskab til næste år.«

Siden 2015 har det været tilladt at have dobbelt statsborgerskab for danskere. Men at søge statsborgerskab i et andet land er ikke bare et spørgsmål om praktik for Ivana Friis Wilson. Det handler om identitet. Og Ivana Friis Wilson føler sig grundlæggende dansk.

»Det kommer aldrig til at ændre sig. Jeg er en velintegreret gæst, men jeg bliver aldrig englænder. Så kom Brexit. Nu har jeg tygget på det i to år og har besluttet mig for, at nu skal jeg havde det statsborgerskab. Jeg har to børn, og jeg tror også, at det er meget godt, at de ved, at jeg bliver her.«

Så kan man sige, at denne beslutning er en, du har taget af hensyn til dine børn, der skal vide, at du ikke pludselig flytter til Danmark?

»Ja, det synes jeg. Især fordi jeg ikke bor sammen med deres far mere. Statsborgerskab er et praktisk forhold, som man har et meget følelsesmæssigt forhold til. Man bliver ikke mindre dansk ved at få et ekstra pas, men sådan kan det godt føles.«

Til spørgsmålet om hvorvidt det er forståeligt, at folk, der har boet mange år i Storbritannien og betalt deres britiske skat, er frustrerede over at skulle søge om opholdstilladelse, svarer immigrationsminister Caroline Nokes:

»Jeg kan godt forstå frustrationen, og jeg refererer tilbage til folkeafstemningen i 2016. På det tidspunkt vidste vi, at tingene ville ændre sig. Men vi arbejder meget hårdt, sammen med EU, på at blive enige om omfanget af de rettigheder, som borgere vil få. De danskere, der bor her, er vores naboer, vores kolleger, vores venner, og vi har skabt et system, der er meget hurtigt og let at bruge.«

Hvis der kommer en aftale, inden Storbritannien træder ud af EU, vil tidsfristen for at ansøge om opholdstilladelse ud fra de nuværende regler for EU-borgere være i slutningen af juli 2021. Bliver det et hårdt Brexit, hvilket immigrationsministeren ikke håber, vil fristen udløbe allerede i december 2020.