27 bådflygtninge druknet midt i Europa. Jagten går ind på menneskesmuglere. Men Macron og Johnson er ikke enige

Vi har hørt om Fort Europa og druknede bådflygtninge på vej fra Tyrkiet. Men nu er tragedien flyttet til Den Engelske Kanal, og briterne er chokerede. Boris Johnson mener, at franskmændene har et problem. Svaret er, at briterne bør lade være med at udnytte tragedien politisk.

Den hidtil værste drukneulykke med bådflygtninge i Den Engelske Kanal har sat fokus på, at episoder, som vi kender fra tyrkiske og græske kyster, nu finder sted midt i Europa. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henry Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det lette svar er, at vi ikke vil have det. Vi vil ikke acceptere menneskesmuglere og tragedier med druknede asylsøgere midt i Europa.

Den svære realitet er, at bådflygtninge midt i Europa er et hastigt voksende problem, og at mindst 27 mennesker i en gummibåd på vej fra Frankrig til Storbritannien er druknet i den værste drukneulykke i Den Engelske Kanal.

Chokket er mærkbart hos briter og franskmænd, mens detaljer fra druknetragedien bliver stykket sammen.

Flere end 30 asylsøgere klumpede sig sammen i en lille båd, der er blevet sammenlignet med et stykke oppumpet legetøj »fra haven«, men som blev brugt til at begive sig ud i bølgerne i farligt novembervejr fra Calais-områdets kyster i Frankrig.

Tusinder i små både

En voldsom stigning i bådflygtninge, der forsøger at krydse Den Engelske Kanal, har fundet sted i år. Trafikken har ikke ladet sig stoppe, selvom millioner af kroner er blevet brugt for at forhindre det.

Myndighederne vurderer, at flere end 25.700 mennesker i år har begivet sig ud på den farlige rejse, oplyser BBC. Yderligere mindst ti mennesker menes at være druknet de seneste uger ud over tragedien onsdag.

Det seneste år har der været en voldsom stigning i asylsøgere, der forsøger at krydse Den Engelske Kanal i små gummibåde som her ved Dungeness i det sydøstlige England. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ben Stansall/AFP/Ritzau Scanpix.

Reaktionen på begge sider af kanalen har været, at der skal gøres meget mere i kampen mod menneskesmuglere.

»Frankrig vil ikke lade kanalen blive til en kirkegård,« sagde den franske præsident, Emmanuel Macron, ifølge France 24.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, erklærede, som Daily Mail skriver, at »de bander«, der sender folk ud i de små både »helt konkret er skyldige i mord«, og at alt må gøres for at slå til mod banderne.

Fra begge sider mener man, at den anden part har et problem. Den britiske premierminister talte sent onsdag i telefon med den franske præsident på grund af drukneulykken.

Johnson erklærede ifølge britiske medier, at franskmændene tydeligvis ikke selv kan håndtere situationen, og at forsøget på at kontrollere kysten »ikke har været godt nok«. Han har derfor foreslået, at britiske myndigheder skal hjælpe med patruljeringen på fransk grund.

Fra fransk side har Macron erklæret, at begge parter har et ansvar for situationen, og at briterne bør undlade at benytte den til »politiske formål«.

De to lande har i forvejen flere stridigheder, som eksempelvis en tvist om fiskerettigheder, der er eskaleret efter briternes Brexit.

Desperat handling

Faktum er, at ingen af de to landes indsatser gennem en årrække har kunnet stoppe strømmen af asylsøgere og ulovlige immigranter fra Frankrig, der af al magt forsøger at komme til Storbritannien.

Briterne har bidraget med millioner af pund i støtte til sikkerheden omkring færgelejet i den franske havneby Calais og til at sikre lastbiltrafikken mod, at flygtninge hopper ombord og skjuler sig under overfarten.

I stedet er der så opstået den nuværende strøm af bådflygtninge. I forbindelse med ulykken onsdag lyder det fra humanitære organisationer, at tragedien blandt andet er et resultat af, at den britiske regering har strammet mulighederne for at få asyl i Storbritannien.

»Ingen risikerer deres liv, med mindre de er fuldstændig desperate og ikke kan se andre muligheder,« siger lederen af britisk Røde Kors, Mike Adamson.